Løft dine værktøjer til næste niveau med C10
Reducer enhedsomkostningen, producér flotte overflader og opnå processikkerhed med innovativ coating-teknologi
Meget ofte benyttes belægnings-teknologier til at forbedre ydeevnen på skærende værktøjer - og det er med god grund. Kyocera Unimercos C10-belægning er en universal PVD-coating, som giver en imponerende høj og stabil ydeevne i mange forskellige jernholdige emnematerialer som stål, rustfrit stål og støbejern - men også over i eksotiske materialer som titanium, Inconel og andre super-legeringer. I visse tilfælde kan C10-coatingen endda benyttes til bearbejdning af kulfiberbaserede sandwich-materialer med succes.
Kontakt Kyocera Unimerco og hør mere >
Op til 50% bedre performance
Når du vælger at belægge dine bor- eller fræseværktøjer med Kyocera Unimercos C10-coating, som er en topmoderne og forbedret "Dual-Layer"-teknologi, øges ydeevnen af værktøjet op til 50% i forhold til konventionel PVD-coating. C10 kan anvendes på de fleste hårdmetalværktøjer, hvorved slidstyrke og brudmodstand på skærekanterne styrkes. Desuden vil overfladekvaliteten på dine emner forbedres, og standtiden på værktøjet øges markant. Det skyldes blandt andet nanohårdheden af denne coating-teknologi på hele 45 GPa, som ikke alene øger værktøjets slidstyrke, men også sørger for at friktionskoefficienten mindskes og spåner evakueres effektivt mod den hårde, glatte overflade. Til sammenligning har hærdet stål en nanohårdhed på 8 – 10 GPa.
Den kobberfarvede C10-coating er meget alsidig og anbefales til mange forskelligartede applikationer. Fælles for alle applikationer er, at du undgår spåner pakkes i spånrum og spånkanaler og dermed sikrer god og stabil spånkontrol, som minimerer risikoen for deformering af materialet, ødelagte emner eller simpelthen at værktøjet knækker - selv ved krævende applikationer som for eksempel dybhulsboring.
Ekstrem lav friktionskoefficient
En af de mest bemærkelsesværdige forbedringer ved C10-coatingen er den ekstremt lave friktionskoefficient på bare 0,4 (tør mod stål), som modvirker at værktøjet overophedes under bearbejdningen. Den lave friktionskoefficient kombineret med varmebestandighed op til 1.100°C giver coatede værktøjer ekstrem standtid og resulterer i både reducerede værktøjsskift og udgifter til slidte eller ødelagte værktøjer.
Med den ekstremt holdbare C10-coating teknologi kan du altså reducere dine enhedsomkostninger samtidig med at CNC-operatøren kan være tryg ved en sikker, forudsigelig og stabil proces i maskinen, og på den måde maksimere gennemløbet i produktionen.
Centrale fordele
- Meget alsidig PVD-coating til mange forskellige emnematerialer
- Ekstrem slidstyrke for øget standtid og maksimal performance
- Varmebestandighed op til 1.100°C og lav friktionskoefficient på 0,4
- Effektiv spånevakuering giver stabilitet og processikkerhed
- Innovativ ”Dual-Layer”-teknologi til både bor og fræseværktøj.
Ønsker du at booste din performance med C10?
Vil du opleve effekten af C10 i din egen produktion, eller høre mere om hvor og hvordan du kan opnå fordele med denne belægningstype, skal du kontakte Kyocera Unimercos eksperter. Du kan belægge - eller genbelægge - dine eksisterende værktøjer med C10, eller bestille nye værktøjer med løsningen. Kyocera Unimercos konsulenter kan altid rådgive og vejlede dig i valget af den korrekte belægningstype til netop din opgave, og hjælpe dig med at implementere den i din egen produktion, så du opnår størst muligt effekt fra starten.
C10-coatingen, og Kyoceras andre innovative belægnings-teknologier, tilføres værktøjerne i Kyocera Unimercos egne in-house coating-centre, som findes i både Danmark, England og USA. Coating-centrene drives af højt kvalificeret personale, hvilket sikrer den optimale coating-kvalitet hver eneste gang.
Klik her for at se andre coating-typer fra Kyocera Unimerco Tooling.