Er det vigtigt at deltage på messe?

| Medlemsnyhed | Indrykket af Center for Underleverandører

Cfu har spurgt business coach Oluf C. Lund hvorfor han mener messedeltagelse stadig er vigtig, selvom ordrebogen er fuld. Oluf kommer her med 3 gode grunde til, at man skal deltage på messe selvom man har masser af ordrer

Hvorfor er det så vigtigt, at deltage i messer?

Mange underleverandører fortæller pt om fyldte ordrebøger og ser derfor ikke nødvendigheden af, at deltage på messe. Men selvom ordrebogen er fuld, er det stadig vigtigt, at vise virksomhedens flag på messer.

Vi er pt på cfu’s første efterårs underleverandørmesse, denne gang Alihankinta i Tampere, Finland. En messe der i 2016 havde 18.422 besøgende og 1000 udstillere.

Vi har spurgt business coach Oluf C. Lund, som har mange års praktisk erfaring med vejledning og sparring, af iværksættere og vækstvirksomheder, om hvorfor han ser det som et vigtigt tiltag for virksomheder, at deltage på messer selvom ordrebogen er fuld.

Oluf C. Lund peger på tre gode grunde:

 1.Selv om du har ordrebogen fyldt her og nu, er det en god idé at sikre, at der er noget i pipelinen på lidt længere sigt.

2.Det er godt at få ny kunder og nye opgaver ind, så du har en reel mulighed for at sige ”nej tak” til ordrer, som ikke er økonomisk attraktive eller som ikke passer ind i dit produktionsflow.

3. Det er vigtigt at komme på messerne for at have føling med, hvad kunderne har brug for ”i dag og i morgen” og for at følge med i, hvad konkurrenterne fører på markedet.

Oluf C. Lund tilføjer, at det jo som regel også er i perioderne med de fyldte ordrebøger, at virksomheden rent faktisk har råd til at deltage i messer og til at følge op på messedeltagelserne. Hvis der ikke er tid til det, er det måske på høje tid at overveje nyansættelser eller, at tage en eller flere ind i job praktik, studiejob og lignende.

Oluf har fat i den lange ende, så måske er det på tide for din virksomhed at overveje messedeltagelse på trods af en fyldt ordrebog.

Der er stadig få pladser på de fleste af efterårets/vinterens messer.

 Kontakt Knud Hareskov tlf 20253277 eller mail knud.hareskov@cfu.as

Messekalender

 


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
Center for Underleverandører

Birk Centerpark 40
7400 Herning
Danmark
Center for Underleverandører

Send til en kollega

0.117