23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Ny hybrid robot skaber massiv vækst

Ny collaborativ Motoman robot fra japanske Yaskawa sender omsætningen hos Robotcenter Danmark i vejret

Af Lars Mandal

Horsens virksomheden Robotcenter Danmark vil præsentere en vaskeægte nyhed på industrimessen i Herning til oktober.

”Vi er stolte over, at vi nu kan præsentere en helt ny type robot, der vil betyde større omsætning og flere medarbejdere. Robotten vil bygge bro mellem de nye collaborative robotter og traditionelle industrirobotter,” fortæller adm. direktør Jesper Gandrup.

Robotcenteret satser nu på, at den nyudviklede og banebrydende collaborative robot vil blive godt modtaget på det danske marked for industrirobotter.

Vi betegner den selv som en unik hybrid model, fordi den kan operere på flere måder. Den nye robot kan både operere i et langsomt og sikkert tempo, men også hurtigt og præcist når det kræves. På den måde kan den uden problemer indgå i en række interessante produktionslinjer, som måske ikke før har været oplagte for robotter. Jeg kunne ikke drømme om at sige noget negativt om andre collaborative robotter, men jeg må sige, at jeg er uhyre stolt over den model, vi har med til Herning,” siger en forventningsfuld Jesper Gandrup.

Han forventer, at Robotcenter Danmark på baggrund blandt andet af den nye hybrid robot kan øge omsætningen ”med i hvert fald 50 pct. Vi forventer at øge alene salget af robotter med 30 til 40 pct.,” siger Jesper Gandrup.

Han peger på at 2017 allerede har været et forrygende år, som han udtrykker det.

Produktion trækkes hjem

”Vi er inde i en god positiv trend med en sund og stabil vækst på mere end 10 pct. om året. Der er fuld gang i automatiseringen herhjemme, og vi kan nu konstatere, at store mængder produktion trækkes hjem til Danmark fra Kina og Østeuropa. Det er godt for Danmark, og det er godt for os, der sælger robotter.”

”Logistik, kvalitet og pris er afgørende parametre for industrien. Med de nye robottyper kan vi for alvor hjælpe den danske industri med at blive konkurrencedygtig på priserne for produktion herhjemme sammenlignet med markeder med langt lavere udgifter til lønninger,” forklarer Jesper Gandrup.

Robotcenteret i Horsens har lige nu seks ansatte i Danmark, som er direkte beskæftiget med salg af Motoman robotter fra Japanske Yaskawa, og en øget omsætning vil helt sikkert skabe flere danske arbejdspladser.

Sort bælte i robotsoftware

”Ud over robotterne sælger vi ydelser og service, og det unikke ved vores setup i Robotcenter Danmark er, at vi med vores egne erfarne programmører kan hjælpe vores kunder med alle detaljer i den nødvendige integration med kundens produktionslinjer og øvrige processer.”

”Med robotter og målrettede programmer kan vi være med til at sikre de bedste løsninger for vores slutbrugere. Husk altid på, der findes ingen dårlige robotter. Vi gør en afgørende forskel med den programmering, som vi tilbyder. Vores programmører har sort bælte i software til robotter, og det er denne unikke sammensætning med robotter og programmer, som vi har rendyrket med succes de seneste fem år,” pointerer Jesper Gandrup.

Yaskawa Danmark
Lunavej 1C
8700 Horsens
Horsens Kommune
Danmark
CVR nummer: DK41373385

Kontaktperson

JG
Jesper Gandrup
Filialdirektør
+45 20233736 jesper.gandrup@yaskawa.eu.com

Send til en kollega

0.034