Ravendo A/S præsenterer nyheder på Have & Landskab ’25
Når Skandinaviens største fagudstilling for den grønne branche, Have & Landskab ’25, løber af stablen, er Ravendo A/S blandt de udstillere, der er klar til at præsentere løsninger, som gør arbejdet lettere for professionelle i have-, park-, landskabs- og vejsektoren.
Tre dage med maskiner, udstyr og teknologi danner rammen om udstillingen, der denne gang finder sted i idylliske omgivelser på Ledreborg Slot. På stand NYLAND 32 kan besøgende både opleve Ravendos velkendte klassikere og få fingrene i nye, ergonomiske hjælpemidler.
Skiltefodsvogn CLM TIP Ergo
Med Sækkevogn til skiltefødder CLM TIP Ergo får du ergo sækkevognens robuste stel, stærke luftgummihjul, stærk udfaldsramme og TipLet-funktion, der ved brug reducerer belastningen med op til 50% - kombineret med en platform, der er udviklet til at løfte skiltefødder og kombifødder til afspærringshegn. Skiltefodsvognen har en lastekapacitet, der tillader den at løfte op til 3 skiltefødder ad gangen. Sækkevognen er udstyret med udfaldsramme, så den også kan bruges som almindelig sækkevogn.
Skiltefods-tang til skiltefødder
Skiltefods-tangen gør arbejdet med skiltefødder nemmere og skåner kroppen for unødvendige løft. Skiltefods-tangen monteres let på fliselæggervognen og med tangens løftekapacitet på 80 kg, er det ingen sag at løfte 1-2 skiltefødder ad gangen. Tangen kan bruges på skiltefødder med 60 mm kvadratisk hul.
Fliseløfteren – Effektiv håndtering af betonfliser
Vi medbringer naturligvis også Fliseløfter Mini Vakuum, som gør arbejdet med fliser nemmere og mere ergonomisk. Med en løftekapacitet på op til 50 kg og en let konstruktion er den designet til at lette arbejdet, samtidig med at den skåner fingre, knæ og ryg. Perfekt til både ny fliselægning og omlægning af gamle fliser. Den leveres komplet og klar til brug og er testet til håndtering af betonfliser i størrelser fra 30x30 cm til 50x50 cm – både til nedlægning og optagning.
El Transportvogn TW 1500 Easy Terrain
Stærkere motor, højere lasteevne og nyt design! Den nye El Transportvogn er specielt designet til at flytte op til 1000 kg med lethed. Ideel til transport af materialer og forsyninger rundt på pladsen. En kraftfuld motor giver den tilstrækkelig kraft til at flytte tunge emner uden besvær. Motorstyrken sikrer også en jævn og stabil kørsel, uanset hvor ujævnt terrænet måtte være.
MØD RAVENDO A/S PÅ HAVE OG LANDSKAB ’25
Besøg Ravendo på NYLAND 32 og få en demonstration af de nyeste løsninger, prøv de velkendte klassikere og få en faglig snak om, hvordan dine opgaver kan løses mere effektivt. Have & Landskab ’25 afholdes den 3.-5. september 2025 ved Ledreborg Slot.