1. Bæredygtighed driver efterspørgslen efter renovering og ombygning

Kan 2025 blive året, hvor "genbrugsprincippet" får sit gennembrud? Året vil i hvert fald være kendetegnet ved stigende efterspørgsel efter renovering, ombygning og konvertering af eksisterende bygninger. 
Udviklingen understøttes af en række lovgivningsmæssige, demografiske og økonomiske faktorer – særligt det øgede fokus på bæredygtighed og målet om netto-nul-udledning.

EU-lovgivning som Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD), der blev væsentligt udvidet fra 1. januar, vil fortsat presse virksomheder til at iværksætte initiativer, der forbedrer bygningers energieffektivitet og reducerer energiforbruget. 
En væsentlig udfordring for store virksomheder bliver at indsamle standardiserede og sporbare energidata på tværs af mange ejendomme, for at kunne imødekomme krav til tredjepartsrevision. Teknologier, der kan integrere IoT og tredjepartssystemer – såsom digitale tvillinger eller Enterprise Asset Management (EAM)-platforme – forventes derfor at vinde yderligere indpas. 
  
2. MEA og megainfrastrukturprojekter som vækstmotor

Vækst og lønsomhed for AEC-virksomheder i Europa, Mellemøsten, Indien og Afrika (EMIA) vil i stigende grad afhænge af store, tværfaglige og privatfinansierede projekter – ofte uden for Europas grænser.

Da de største økonomier i eurozonen er i gang med at reducere offentlige udgifter og konsolidere deres finanspolitik, risikerer europæiske virksomheder at blive ramt af en tredobbelt udfordring: højere skatter og lønudgifter, reducerede subsidier og stimulusordninger, som svækker den indenlandske efterspørgsel, og øget usikkerhed i offentlige projekter.

I modsætning hertil forventes der en vækst på 4 % i bygge- og anlægsinvesteringer i Mellemøsten, Indien og Afrika, drevet af store energi- og infrastrukturprojekter.

Uanset geografi vil projekter inden for digital infrastruktur – såsom datacentre og halvlederfabrikker – byde på betydelige muligheder, understøttet af tiltag som CHIPS Act i USA og European Chips Act i EU. Andre strategisk vigtige sektorer vil sandsynligvis også drage fordel af trenden med reshoring og etablering af regionale produktionscentre som reaktion på toldsatser og globale spændinger.

Det høje risikoniveau i byggeprojekter stiller samtidig krav om selektiv projektudvælgelse, optimal ressourceanvendelse og effektiv håndtering af flaskehalse – eksempelvis gennem metoder som Enterprise Project Performance. 
  
3. BIM bliver obligatorisk, digitale tvillinger vinder frem

Den voksende betydning af store projekter gør det nødvendigt for virksomheder af alle størrelser at tage værktøjer og metoder i brug, der integreres i digitale infrastrukturer – såsom BIM og digitale tvillinger. 
BIM vil fortsætte sin hurtige udvikling som branchestandard. Ifølge AIA Firm Survey Report 2024 anvender 95 % af de store firmaer og 88 % af de mellemstore firmaer nu BIM som standard. Det er også i stigende grad normen, at mindre firmaer følger trop.

Myndighederne fremmer også udviklingen. Flere lande vil sandsynligvis følge Storbritannien, Spanien og Irland og gøre BIM obligatorisk i store offentlige projekter. I 2025 vil AEC-virksomheder desuden fokusere på at udnytte BIM til avancerede formål som automatisering af opgaver, fjernelse af flaskehalse, optimering af arbejdsprocesser og minimering af fejl – fx ved brug af kollisionsdetektion – for at undgå omarbejde.

Selvom BIM giver en statisk repræsentation af det byggede miljø, halter AEC-branchen stadig bagefter andre sektorer i brugen af digitale tvillinger. Ifølge Hexagons rapport opfylder kun 25 % af AEC-virksomhederne de tekniske modenhedskrav – mod 40 % i olie og gas og 53 % i kemikalieindustrien.

Denne kløft kan føre til stigende pres fra bygherrer, som vil foretrække AEC-partnere, der kan integrere design, ingeniørarbejde og byggeri i en samlet digital tvilling-platform. 
  
4. Kunstig intelligens finder fodfæste

Der spekuleres i, om AI-boblen brister i 2025 – men det er mere sandsynligt, at branchen begynder at skelne mellem teknologier med reel værdi og dem, der er irrelevante eller ineffektive.

Blandt de mest værdiskabende anvendelser er indeksering, kontekstualisering, organisering og analyse af de store mængder ustruktureret information og dokumenter, som AEC-virksomheder benytter.

Mere modne machine learning-løsninger – såsom prædiktivt vedligehold og maskinbaseret billedanalyse – vil vinde yderligere frem i 2025, i takt med at virksomheder prioriterer løsninger med dokumenteret ROI fremfor eksperimentelle pilotprojekter. 
Generativ AI står dog over for en realitetskontrol. Forbrugervendte AI-værktøjer mødes med stigende skepsis – hver anden AEC-leder udtrykker bekymring for regulering. Dette kan bane vejen for branchespecifikke, privattrænede modeller med fokus på pålidelighed, sikkerhed og compliance.

Inden for AEC er det særligt byggebranchen, der er optimistisk omkring AI – deres fagfolk er dobbelt så tilbøjelige som arkitekter og ingeniører til at se AI som et værktøj til effektivisering og hurtigere projektleverancer. 
  
5. Generationsskiftet ændrer praksis

Bygge- og anlægsbranchens positive syn på AI afspejler sandsynligvis et presserende behov for at optimere arbejdsgange og øge produktiviteten i lyset af demografiske udfordringer som en aldrende arbejdsstyrke og mangel på nye talenter. 
Alene i EU skal sektoren rekruttere anslået 4,1 millioner nye medarbejdere for at erstatte dem, der forventes at forlade branchen – primært pga. pensionering. Udfordringen forværres af unges lave interesse for byggebranchen: fysisk krævende job, jobusikkerhed og manglende karriereveje virker afskrækkende.

Resultatet er en aldrende arbejdsstyrke. I Europa er én ud af tre bygningsarbejdere over 50 år, og de fysiske krav gør det usandsynligt, at mange forbliver i faget efter pensionsalderen. Samme tendens ses globalt – med en gennemsnitsalder i branchen på 42 år i USA og 51 i Sydkorea.

Disse udfordringer er ikke unikke for byggebranchen – de præger hele AEC-værdikæden og afspejler en bredere global trend. Europa nåede fx et demografisk vendepunkt i 2024, og befolkningstallet begyndte at falde for første gang i fredstid. 
  
Opsummering

I 2025 og fremadrettet vil en faldende arbejdsstyrke og stigende konkurrence om faglært arbejdskraft være en realitet. I brancher som olie, gas og kernekraft mærkes konsekvenserne allerede – store projekter forsinkes grundet mangel på kvalificeret arbejdskraft.

Hvordan kan AEC-virksomheder reagere? Først og fremmest ved at investere massivt i uddannelse – som eksempelvis EDF, der træner 8.000 personer i svejsning, mekanik, el og byggeri til deres atomkraftværksprojekt Hinkley Point C.

Virksomheder af alle størrelser må fokusere på at eliminere manuelle og ressourcekrævende rutiner – såsom papirbaserede logbøger – maksimere værktøjsaktiv tid og prioritere digitalisering og automatisering. Strukturerede metoder som Advanced Work Packaging (AWP), der effektiviserer hele projektforløbet fra planlægning til aflevering, forventes at vinde frem. 
Alt peger i én retning: I det kommende årti vil den digitale transformation være tæt knyttet til behovet for at håndtere kompetencemangel og generationsskifte. Teknologi, der reducerer arbejdsintensitet, og målrettet investering i rekruttering og fastholdelse af faglært arbejdskraft, vil være afgørende for projektets succes, omsætningsvækst og indtjening – i 2025 og fremover.

Læs mere her: