23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Give Steels sociale bundlinje slår rekord

I 2024 skabte sociale ansættelser i Give Steel en samfundsværdi på over 20 millioner kroner - det højeste nogensinde, siden vi begyndte at måle.

Social bæredygtighed er en grundsten i måden, Give Steel driver forretning på. Vi tager ikke socialt ansvar, fordi vi skal, men fordi vi vil. Vores mål er at gøre en forskel i menneskers liv.​
 ​
Sidste år udgjorde den sociale andel af medarbejdere hele 12,3% - langt over vores målsætning. Det resulterede i en rekordhøj social bundlinje på 20.204.690 kroner, målt med Den Sociale Bæredygtighedsberegner. ​
 ​
Selvom mange er ansat i fleksjob eller praktik, er alle vores ansatte værdsatte medarbejdere, der hver især løser vigtige opgaver for virksomhedens daglige drift. ​
 ​
"For os handler det om opgaver – ikke nødvendigvis fuldtidsstillinger. Om man arbejder 37 eller 6 timer om ugen, er mindre vigtigt. For os handler det om opgaven, der skal løses" siger Henriette Leth, CSR-vejleder i Give Steel.​

Vores tilgang er, at alle gerne vil lykkes, selv om det ikke altid er det, man udstråler. Det er forskelligt, hvad folk bøvler med – det kan være ubehandlede diagnoser, et misbrug eller en funktionsnedsættelse på grund af stress. Vi kan alle få brug for en hjælpende hånd til at få fodfæste igen, og den hånd vil vi gerne være” fortæller Henriette.​
 ​
Social ansvarlighed gør en forskel i menneskers liv​
Gennem vores fokus på social ansvarlighed uddanner vi unge til et meningsfyldt arbejdsliv med faglige kompetencer, stolthed og selvrespekt. Vores indsats bidrager til at reducere antallet af unge på overførselsindkomst og giver dem en hverdag med struktur, socialt fællesskab og et arbejde med indhold. ​

Det skaber ikke blot værdi for den enkelte, men også for kommunen, regionen og staten, som sparer udgifterne til passiv forsørgelse.  ​
 ​
Vi måler effekten af vores arbejde med Den Sociale Bæredygtighedsberegner fra GROW – et konkret, enkelt og gratis værktøj, der gør det muligt at dokumentere vores indsats, beregne nøgletal for den sociale bundlinje og bidrage til vores ESG-rapportering.​

Se, hvordan vi skaber værdi – for mennesker, kunder og samfund​
I vores nyeste ESG-rapport kan du dykke ned i vores indsats for social bæredygtighed og få indblik i de spændende projekter og tekniske løsninger, vi har realiseret for vores kunder.

Læs vores ESG-rapport, Final Figures, her.

Give Steel A/S
Sjællandsvej 14
7330 Brande
Ikast-Brande Kommune
Danmark
CVR nummer: DK26998115

Send til en kollega

0.047