23948sdkhjf
Del siden
Annonce

636 lamper udskiftet med LED-belysning

Der er store besparelser at hente både på elforbruget og miljøbelastningen med LED-belysning.

Sanistål har udskiftet 636 lamper, der hænger i loftet på stållageret i Taulov. Nu er der LED-belysning i de mange lamper, hvilket vil give markante besparelser på el-forbruget og reducerer CO²-udledningen gevaldigt.

"Udskiftningen af lamperne giver en besparelse på en million kilowatt-timer årligt, hvilket svarer til det årlige strømforbrug i 250 familier. Men det handler ikke kun om at spare penge. Investeringen er også en gevinst for miljøet, idet vores udledte drivhusgasser bliver reduceret med 330.000 kg CO² årligt,” fortæller fabrikschef på lageret i Taulov, Dan Allan Nielsen.

Bedre lys
Godt nok er det et stort arbejde at udskifte så mange lamper, men alligevel vil Saniståls investering være tilbagebetalt på blot to år. ”De gamle lamper bruger 440 watt, og de nye bruger kun 197 watt, og da lamperne stort set er tændt døgnet rundt, giver udskiftningen naturligvis nogle meget store besparelser. Men dertil er lysets kvalitet også bedre, ligesom lyskildens levetid bliver øget fra 12.000 til 50.000 brændetimer,” forklarer Dan Allan Nielsen.

Mange brændetimer
Det er ikke kun i store lagerhaller som Saniståls, at det er en god idé at skifte til LED-belysning fortæller produktchef Claus Jørgensen:

”Generelt er det en god idé at skifte til LED-belysning de steder, hvor lyset brænder i mange timer, eller hvis man har mange tænd og sluk. Almindelige lysstofrør og sparepærer kan ikke tåle at blive tændt og slukket så mange gange, mens LED-lyskilderne ikke bliver påvirket”

Ved større projekter leverer Sanistål i samarbejde med Philips også en lysberegning, så kunderne kan være sikre på, at der er lys nok, og at lovgivningen bliver overholdt. Ligesom der også kan laves en beregning på, hvor meget kunden sparer ved at gå over til LED-belysning.

”Flere og flere vælger simpelthen at udskifte hele armaturet til et komplet armatur med LED- lyskilder, fordi det prismæssigt er blevet attraktivt. Dertil opnår du også en bedre lyskvalitet,” siger Claus Jørgensen, produktchef for Elteknik i Sanistål.

Man kan dog ofte beholde de eksisterende armaturer og blot skifte selve lyskilden til LED. Hør mere om LED-belysning ved at kontakte Sanistål allerede i dag på tlf. 96 30 60 00. Du er også velkommen til straks at gå ind og se vores udvalg af Elteknik i Saniståls webbutik

Ahlsell Danmark
Håndværkervej 14
9000 Aalborg
Aalborg Kommune
Danmark
CVR nummer: DK42997811
P nummer: 1003072200

Send til en kollega

0.031