23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Stærk forbedring med en tredje slibestation 

De store maskiner i Timesavers 42-serien er blevet opgraderet med ny sektion med seks bevægelige børsteenheder og automatisk kalibreringsindstilling på alle tre slibestationer.

Topbrush hedder nyheden fra den hollandske producent af afgratnings-, kantrunding- og slibemaskiner, Timesavers. Det er en sektion med seks roterende/oscillerende børsteenheder, som maskinerne i Timesavers 42-serien nu kan leveres med. Sektionen er monteret på et quickchange vangesystem og kan trækkes ud, når der skal skiftes værktøjer.

”Det er markedets bedste afgratnings- og kantrundingsmaskine, som nu er blevet endnu bedre med denne opgradering. Løsningen med Topbrush betyder en halvering af gennemløbstiden på emner, fordi Topbrush forknækker kanterne, inden de roterende børster tager over,” siger CEO Claus Grud fra Timesavers Nordic og fremhæver, at løsningen også passer ideelt til lange emner, som ikke er helt plane.

Børsterne har en diameter på 260 mm pr. enhed og bliver drevet af hver sin motor. Arbejdsbredden i maskinen er udvidet til 1525 mm, så den nu kan tage en fuldformatplade.

”Det er værd at bemærke, at den nye sektion er selvkalibrerende på de seks børsteenheder, også selv om børsterne er uens slidte,” fremhæver han.

På de nye modeller i 42-serien er der ifølge Claus Grud ligeledes opgraderet med automatisk kalibrering på de to andre stationer (slibebånd og roterende børster).

”Med de tre sektioner er det nu endnu nemmere at kombinere de forskellige værktøjsfunktioner til opgavernes sværhedsgrad, og den nye maskine kan også konfigureres til bearbejdning af plasmaskårede emner,” siger Claus Grud.

Maskinen med Topbrush-løsning hedder Timesavers 42-serie WTBRB.

”Fra august måned kan kunderne komme på besøg i vores showroom i Hedensted og teste maskinen på deres egne emner. Opgraderingen med Topbrush og automatisk kalibrering understreger, at Timesavers er det suverænt førende brand på markedet,” siger Claus Grud.     

 

 

 

Timesavers Nordic ApS
Kystvej 17 st.th.
7130 Juelsmnde
Hedensted Kommune
Danmark
CVR nummer: DK37321338

Kontaktperson

Casper Grud Petersson
Head of sales
+45 29213166 casper@timesaversnordic.com

Send til en kollega

0.095