Schneider Electric sætter turbo på udvikling og udrulning af AI-fabrikker i stor skala med NVIDIA
AI-fabrikker er en mangelvare i Europa, og flere større EU-initiativer skal sikre europæisk konkurrenceevne og datasikkerhed. Nu forener Schneider Electric og NVIDIA kræfterne for at muliggøre den næste generation af AI-datacentre.
Schneider Electric, den globale energioptimeringsspecialist og førende aktør inden for den digitale transformation af energistyring og automatisering, har indgået et samarbejde med NVIDIA for at imødekomme den stigende efterspørgsel på bæredygtig infrastruktur til AI.
Det unikke globale partnerskab bringer verdensledere sammen inden for bæredygtighed og accelereret databehandling for at støtte EU’s ambitioner om at opbygge en stærk AI-infrastruktur. Det gælder særligt InvestAI-initiativet, som skal mobilisere en investering på €200 milliarder i kunstig intelligens. Schneider Electric og NVIDIA udnytter deres ekspertise inden for AI-infrastruktur, bæredygtighed og koordinering af elnettet til at handle på Europa-Kommissionens AI Continent Action Plan.
Kommissionens plan skitserer en fælles mission om at bygge mindst 13 AI-fabrikker rundt omkring i Europa og op til fem AI-gigafabrikker. Det er endnu ikke afgjort, hvor de fem AI-gigafabrikker skal opføres, men der er ambitioner om, at en af dem bygges på dansk jord.
Læs mere her.
Vil du modtage nyheder fra Schneider Electric direkte i din indbakke? Skriv dig op til vores nyhedsbrev.