I et udfordrende marked forsøger luksusmærker at bygge bro mellem produktion og detailhandel
2025 tegner til at blive et vanskeligt år for Europas luksusmærker. Ifølge Bain & Company var 2024 det første år siden 2008, hvor det globale salg af personlige luksusvarer faldt, med et markedsnedgang på 2 %. Denne tendens skyldes flere faktorer: På makroøkonomisk niveau har internationale spændinger svækket forbrugertilliden. Samtidig har luksusmærker i høj grad "prissat sig ud af markedet", med en anslået prisstigning på 52 % siden 2019 ifølge HSBC. Nogle store aktører, som Burberry, forsøger nu at ændre kurs efter skuffende resultater. Prisforhøjelserne har fået mange forbrugere – især yngre – til at vende sig væk fra traditionelle luksusvarer. Det anslås, at markedet har mistet omkring 50 millioner forbrugere de seneste to år.
Den efterspørgselsdrevne luksusmodel
Denne udvikling medfører flere konsekvenser: For det første vil fremtidige økonomiske marginer sandsynligvis komme fra mere effektiv drift frem for prisstigninger. For det andet vil det at vinde tabte kunder tilbage kræve flere produktvarianter (SKU'er) og hyppigere kollektionsfornyelser, hvilket vil lægge pres på produktion og lagerstyring. Samtidig sker dette i en tid, hvor mange mærker allerede er hårdt presset, både logistisk og operationelt, efter flere års vækst. Disse udfordringer fremskynder imidlertid også ændringer, der har været undervejs i flere år. For eksempel har den digitale indflydelse bidraget til kortere trends, der topper inden for 2–4 måneder, samt øget efterspørgsel efter nyheder – hvilket sætter en høj værdi på smidighed og reaktionsevne i produktionen. De seneste to år har luksusmærker derfor forsøgt at efterligne hurtigmodeaktører som Zara og Shein, der evner at tilpasse sig hurtigt til trends og lokal efterspørgsel, samtidig med at de bliver mere robuste over for forstyrrelser. En almindelig strategi har været vertikal integration, hvor mærker som Chanel, Prada og Ermenegildo Zegna har opkøbt leverandører.
Smidig produktion er mere krævende end det ser ud
At opbygge mere smidige produktionskapaciteter kræver langt mere end blot at integrere værdikæden vertikalt. For at kunne reagere hurtigt på ændringer i efterspørgslen, skal virksomheden kunne automatisere en række beslutninger og sikre, at produktionslinjerne ikke standses af uventede driftsafbrydelser, forkert planlagt vedligeholdelse eller manglende reservedele til kritisk udstyr. Just-in-time-produktion handler ikke kun om at holde maskinerne i gang: Stadig flere producenter søger efter Enterprise Asset Management (EAM) platforme, der kan integreres med ERP-systemer og arbejdsstyringsværktøjer for at muliggøre automatisering af indkøb, planlægning, sporing og ressourceallokering på tværs af industrivirksomheden.
Vedligeholdelse i detailleddet skal op på samme niveau
Mens mange store mærker bevæger sig mod en mere ensartet teknologiplatform, varierer behovene stadig afhængigt af forretningsmodel og markedssegment. Inden for luksussegmenter som ure og smykker fokuseres der ofte på dybere integration i produktionsleddet – for eksempel ved at koble asset management direkte til kvalitetsstyringssystemer for at opretholde de højeste produktionsstandarder. For modemærker med stærk detailhandels tilstedeværelse har fokus for nylig været at bruge EAM-software til at løfte vedligeholdelsesarbejdet i butikkerne. Dette er en del af en større indsats for at bygge et fælles teknologisk fundament for sømløse, helhedsorienterede kunderejser på tværs af flere kanaler. Selvfølgelig er der store forskelle mellem industriel vedligeholdelse ved nogle få produktionsknudepunkter og service på alt fra klimaanlæg til rulletrapper og brandslukningsapparater i hundredvis af spredte butikker. Alligevel er mange af de nødvendige funktioner fælles, såsom styring af ansatte og eksterne leverandører, arbejdsplanlægning og indkøb. Derudover er butikvedligeholdelse ofte mindre moden og mere tilfældigt organiseret. Derfor kan forbedringer her give betydelige resultater – både økonomisk og i form af bedre kundeoplevelser. I en tid, hvor én ud af tre kunder oplever, at luksusoplevelsen i butikken er blevet dårligere, kan bedre vedligeholdelse reducere friktion, f.eks. på ødelagt udstyr – noget der strider mod selve luksusbegrebet.
En udfordring i stor skala
Store mærker ser også digitalisering og brug af standardiserede værktøjer på tværs af produktion og detailhandel som en løsning på en voksende udfordring: overholdelse af regler og standarder (compliance). De seneste år har mange markeder introduceret komplekse krav – fra bæredygtighedsreguleringer som EU's Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD) til krav om produktsporbarhed. En særlig udfordrende side ved de nye regler er kravet om fuldstændig gennemsigtighed gennem hele produktets livscyklus, forsyningskæde og drift. CSRD kræver for eksempel rapportering på over 1.000 datapunkter – og kan desuden udvides med branchespecifikke krav, som for tekstilindustrien. Udfordringen forværres af årene med hurtig ekspansion, som har ført til nye regler, nye sprog med udvidelse til flere lande og flere produktvarianter. Enkelte mærker, som Moncler, har åbnet over 100 nye lokationer siden pandemiens start. Når markedet nu skifter gear, kan evnen til at styrke kontrol og effektivitet – uden at miste fleksibilitet og smidighed – blive den afgørende konkurrencefordel i mødet med lavkonjunkturen.
Læs mere her.