23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Effektive rensevæsker til offshore og industri

Safety First er et generelt fundament i offshore industrien, også når det gælder kemi til affedtning og rengøringsopgaver. Med en ny godkendelse af Alvask OFFshore serien er det blevet enkelt at få tilladelse til at benytte rensevæskerne til rengøring af vitalt udstyr og på dækket, specielt hvor der et stort behov for opløsning af fedt, olie, sod og boremudder. Rensevæskerne bidrager positivt til arbejdsmiljøet og reducerer risikoen for faldulykker markant.

Alvask OFFshore og Alvask Heavy OFFshore er HOCNF og OSPAR godkendt. Rensevæskerne er NEMS registreret, biologisk nedbrydelig og netop taget i ed af en af verdens største og mest anerkendte spillere inden for offshorebranchen.

- I Besma gør vi os umage for at have godkendelsen i hus, og at Alvask OFFshore og Alvask Heavy OFFshore er kategoriseret gul trods kemiens helt utrolige egenskaber og evner til at opløse fedt og oliekomponenter i særligt krævende produktionsmiljøer som på en boreplatform, forklarer adm. direktør i Besma Claus Fjendbo.

En gevinst for arbejdsmiljøet

Han glæder sig over, at Besma har udviklet og producerer rensevæsker, der på én og samme tid er effektive til opgaverne og bidrager positivt til medarbejdernes sikkerhed på arbejdspladsen.

- En konstant og effektiv renholdelse af platformsdækkene er altafgørende for et trygt og sikkert arbejdsmiljø på en boreplatform. Er dækket fedtet og glat af olie og boremudder, er risikoen for faldulykker stor, men er udstyret effektivt og løbende rengjort vil tilgangen til kontrol på udstyret være væsentligt lettere. Med Alvask OFFshore serien kan medarbejderne trygt gøre udstyr og overflader effektivt rent og derved minimere risikoen for arbejdsulykker markant, forklarer Claus Fjendbo uddybende.

Rensevæskerne indfrier alle offshore industriens krav

Alvask OFFshore og Alvask Heavy OFFshore er alkaliske sæber fremstillet af særligt udvalgte råvarer. Sammensætningen af de biologiske nedbrydelige komponenter giver en unik performance, der effektivt opløser og afrenser fedt, olie, sod og boremudder på det grej som dagligt benyttes til arbejdsopgaverne.

- Alvask Heavy OFFshore er blandt andet udviklet til at holde sikkerhedsventiler i borerørene rene. Rensevæsken bliver pumpet flere hundrede meter ned i rørene, hvor den effektivt renser sikkerhedsventilerne, så de prompte kan lukke, hvis der måtte forekomme en gaseksplosion i undergrunden. Efter rengøringen pumpes rensevæsken op igen, men det kan være svært at få alt med. Derfor stiller industrien og myndighederne høje krav til bionedbrydeligheden. Krav som Alvask OFFshore serien indfrier til punkt og prikke, understreger Claus Fjendbo.

De effektive rensevæsker er attraktive for flere industrier

Alvask OFFshore og Alvask Heavy OFFshore er ikke alene skabt til offshore industrien. Serien er også i særlig grad anvendelig for de rederier, der supporterer platformene med standby skibe, onshore underleverandører til branchen samt serviceopgaver i vindmølleindustrien med offshore som fokusområde.

- Med Besmas Alvask OFFshore og Alvask Heavy OFFshore kan samarbejdspartnere til offshore industrien ofte substituere ”farlige” kemikalier med vores løsninger, der er godkendt til offshore brug. Resultatet er, at samarbejdspartnerne i et hug både lever op til deres kunders krav og sikrer et bedre arbejdsmiljø, forklarer Claus Fjendbo.

De danske renseprodukter har lave leveringsomkostninger

Recepterne på Alvask OFFshore og Alvask Heavy OFFshore er udviklet i Danmark. Serien produceres under gode arbejdsforhold på fabrikken i Vejle, og fremstillingen gennemføres i henhold til Besmas ISO 14001 miljøledelsessystem. På fabrikken fyldes dunke, tromler og tanke med de meget koncentrerede rensevæsker, der tåler opblanding med alle typer af vand.

- Offshore industrien stiller særlige krav til offshore kemikalier. Det er først og fremmest vigtigt, at alt er HOCNF og OSPAR godkendt, NEMS registreret og biologisk nedbrydeligt. Men lave leveringsomkostninger er naturligvis også et konkurrenceparameter, fortæller Besma direktøren, der her holder et særligt es i hånden.

- Vi leverer Alvask OFFshore og Alvask Heavy OFFshore som et koncentrat, der først blandes op med vand ude på boreplatformen. Det giver væsentlig lavere transportomkostning. Derudover er det værd at nævne, at Alvask OFFshore, imodsætning til Alvask Heavy OFFshore, ikke er klassificeret som farligt gods. Det betyder, at Alvask OFFshore er ukompliceret at håndtere hvilket også reducerer transportomkostningerne, forklarer Claus Fjendbo, der sælger kemiprodukterne gennem udvalgte forhandlere.

Værd at vide om Alvask OFFshore og Alvask Heavy OFFshore

  • HOCNF godkendt
  • OSPAR godkendt
  • NEMS registreret
  • Biologisk nedbrydelig
  • Koncentrat kan blandes op med alle typer vand
  • Lave leveringsomkostninger
  • Dansk produceret
  • Sikkerhedsdatabladene er altid opdateret
  • I modsætning til Alvask Heavy OFFshore er Alvask OFFshore ikke klassificeret som farligt gods

 

Fakta om Besma

Besma er stiftet i 1976 som en dansk familieejet og familiedrevet nichevirksomhed i den kemiske branche. Sæberne og rensevæsker udvikles på Besmas laboratorium og produceres på fabrikken i Vejle.

Lige siden starten har virksomheden haft en skarp miljøprofil. Den første miljøpolitik skrev Besmas stifter, Mercy Skytteløv, allerede i 1982, da miljø stadig var et fremmedord i Danmark. Besma afleverede ”grønt regnskab” i 1996, og virksomheden blev miljøcertificeret efter ISO 14001 i 1999 som en af de første virksomheder i Danmark.

Bæredygtige tiltag i Besma

  • ISO 14001 Miljøcertificeret
  • Klimarapport er udarbejdet
  • Miljøpolitik der omfatter nogle af FNs 17 Verdensmål
  • Due Diligence omkring bæredygtighed
  • Dokumentation udarbejdes i samarbejde med Bureau Veritas
  • Supplier Code of Conduct
  • Miljøledelsessystem er et dagligt ledelsesværktøj, der sikrer, at alle procedurer og dokumentation konstant er opdateret

 

Besma International Chem A/S
Friis Hansens Vej 6
7100 Vejle
Vejle Kommune
Danmark
CVR nummer: DK67235711

Kontaktperson

Claus Fjendbo
Adm. direktør & Salgschef
+45 40507922 claus@besma.dk

Send til en kollega

0.047