Edge-Team til 3DEXPERIENCE World 2025 – De nyeste opdateringer fra Dassault Systèmes
Vi deltager i 3DEXPERIENCE World 2025 i Houston for at blive opdateret på de nyeste SOLIDWORKS- og 3DEXPERIENCE-nyheder. Blandt højdepunkterne er en simplificeret UI, Undo Displaced Component og automatisk viewgenerering i Drawings. Derudover ser vi frem til kommende funktioner som Performance Settings for Multibody Parts og automatisk genkendelse af fasteners.
Som officiel SOLIDWORKS-leverandør er vi hos Edge-Team rejst til Houston for at deltage i det årlige 3DEXPERIENCE World.
Dette event er en af årets vigtigste begivenheder for alle, der arbejder med SOLIDWORKS og 3DEXPERIENCE-platformen. Her bliver vi opdateret på de nyeste funktioner, teknologier og fremtidige udviklinger fra Dassault Systèmes, så vi kan bringe den bedste viden og support hjem til vores kunder.
Spændende nyheder i SOLIDWORKS 2025
Under dette års event har vi fået præsenteret en række forbedringer og nye funktioner i SOLIDWORKS 2025, der vil gøre arbejdet mere intuitivt og effektivt for brugerne. Blandt de vigtigste nyheder er:
- Simplificeret UI – En forbedret brugeroplevelse, hvor overflødig information skjules, så nye brugere lettere kan navigere i softwaren.
- Undo Displaced Component – En ny funktion, der gør det muligt at fortryde utilsigtede flytninger af komponenter i en assembly.
- Automatisk viewgenerering i Drawings – Brugere kan nu starte en drawing med forudindstillede views, hvilket sparer tid og sikrer ensartethed i dokumentationen.
Fremtidige opdateringer – hvad kan vi forvente?
Ud over de nye funktioner i SOLIDWORKS 2025 har vi også fået indblik i kommende forbedringer, der vil blive implementeret i nær og fjern fremtid:
- Performance Settings for Multibody Parts – Mulighed for at optimere performance for tunge parts, ligesom det allerede er muligt for assemblies.
- Equal Relations for Rectangle – En simpel, men effektiv forbedring, hvor man kan tegne et perfekt kvadrat ved blot at holde SHIFT nede under brug af rectangle-værktøjet.
- Automatic Detection of Fasteners – SOLIDWORKS vil fremover kunne genkende fasteners baseret på geometri, hvilket betyder, at importerede bolte, møtrikker og skiver automatisk opretter mates ved indsættelse.
Hvorfor er 3DEXPERIENCE World vigtig for os – og dig som bruger?
Ved at deltage i 3DEXPERIENCE World får vi førsthåndsviden om de nyeste teknologier, så vi kan give vores kunder den bedste rådgivning og support. Vi sikrer, at vi altid er opdaterede på de seneste udviklinger inden for SOLIDWORKS og 3DEXPERIENCE-platformen, så vi kan hjælpe jer med at optimere jeres arbejdsprocesser og udnytte de nyeste funktioner.
Vil du vide mere om de kommende opdateringer, eller har du spørgsmål? Kontakt os hos Edge-Team, så vi kan hjælpe dig videre.