Nidec har overtaget Leroy-Somer og Control Techniques

| Medlemsnyhed | Indrykket af Nidec Industrial Automation Denmark A/S

Nidec har overtaget de danske og skandinaviske selskaber og aktiviteter hos Leroy-Somer og Control Techniques

Den japanske motor- og teknologikæmpe, Nidec, har nu officielt overtaget virksomhederne, datterselskaberne og repræsentationen af elmotorer, generatorer og motorstyringer fra franske Leroy-Somer og engelske Control Techniques.

Dermed udbygger Nidec positionen som en af verdens førende motorproducenter, samtidig med at koncernen i høj grad vil komplementere Leroy-Somer og Control Techniques' nuværende produktprogrammer og markedspositioner i Danmark og Skandinavien.

Skandinavisk potentiale

General Manager for Leroy-Somer og Control Techniques i Skandinavien, Andries Boone, oplyser, fra det danske hovedkontoret i Odense, at både han og medarbejderne er meget forventningsfulde og tilfredse med at blive en del af Nidec koncernen.

Han ser store muligheder for vækst og synergi i de Skandinaviske lande, nu hvor Nidec, Leroy- Somer og Control Techniques samlet kan tilbyde det bredeste produktprogram for elektromotorer og motorstyringer.

"Everything that spins and moves"

Det samlede produktprogram omfatter nu alt fra små præcisionsmotorer til industrielle elmotorer og generatorer, gigantiske megawatt motorer samt avancerede motorstyringer. Eller som Nidec selv formulerer det - "everything that spins and moves".

Nidec Corporation blev etableret i Japan for over 40 år siden og er vokset til en global koncern med over 300 virksomheder og 140.000 ansatte på verdensplan.

Kontakt os på: info.dk@mail.nidec.com
 

Eller:

Andries Boone
General Manager Scandinavia
Tlf. +45 40 25 31 19
andries.boone@mail.nidec.com

 

 


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
Nidec Industrial Automation Denmark A/S

Hollufgårds Allé 9
5220 Odense SØ
Danmark
Nidec Industrial Automation Denmark A/S

Send til en kollega

0.098