23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Danske bagere og konditorer mødes i Hamborg

Med kun et par uger til Europas største HORECA-messe i Hamborg igen slår dørene op, har Hamburg Messe og BÄKO Danmark indgået et samarbejde, for at tilbyde danske bagere og konditorer et besøg på INTERNORGA.

Når INTERNORGA i Hamborg igen slår dørene op til årets messe den 20. marts 2017, forventes der ca. 95.000 besøgende, typisk indkøbere og andre beslutningstagere fra engrosvirksomheder, som leverer til storkøkkener, hoteller, catering- og restaurationsvirksomheder, bagerier samt konditorier. Men også restauratører og andre erhvervsdrivende fra branchen, som søger ny inspiration og produktnyheder.

De besøgende får rig lejlighed til at se nyheder inden for Food trends, køkkenteknik, borddækning og meget mere, når de besøger de 1.300 udstillere fra 25 forskellige lande. De flotte messehaller midt i Hamborg vil i dagene 17. – 21. marts 2017 summe af liv og dufte af mad.

I 2017 er der ekstra fokus på det gode bagerhåndværk i Baker´s Blue Box og konditorerne viser deres kunnen frem på Back Stage. INTERNORGA har altid haft mange udstillere og besøgende fra bageribranchen og i år er ingen undtagelse. Med mere end 200 udstillere, som henvender sig specifikt til bagere og konditorer, vil man i hallerne B6 og B6.1 finde et hav af spændende produkter og kunne se de nyeste trends i branchen.

Det er også i hal B6 vi finder BÄKO Gruppe Nord, som igennem årerne har været fast udstiller på messen. På en 700 m2 stor stand udstiller grossist- og indkøbsvirksomheden BÄKO sammen med alle de tyske lokalafdelinger samt BÄKO DANMARK

BÄKO DANMARK er en organisation, etableret af bagere, for bagere og har udelukkende til formål at arbejde for, at danske bagere har de bedst opnåelige betingelser for at have en så god forretning som mulig.

”Vores vigtigste opgave er at samarbejde med producenter, som kan levere de bedste varer til den billigste pris” udtaler Poul-Erik Pedersen, CEO i BÄKO DANMARK. Hovedsamarbejdspartneren er BÄKO Schleswig Holstein, der har lager i Kropp ca. 30 km syd for den dansk/tyske grænse. Via dette samarbejde har de danske bagere og konditorier daglig adgang til ca. 8000 varenumre direkte fra lager.

Da INTERNORGA er Europas største HORECA-messe, er der naturligvis altid fokus på at tiltrække besøgende fra hele verden og primært Europa, derfor er Hamburg Messe også meget begejstret over, at BÄKO DANMARK har inviteret alle deres kunder og samarbejdspartner til at besøge messen. Hamburg Messens danske repræsentant, Elisabeth Nørgaard fra Standesign A/S glæder sig da også over samarbejdet med BÄKO Danmark og messens fokus på Danmark.

 

Standesign A/S
Alsvej 2F
5800 Nyborg
Nyborg Kommune
Danmark
CVR nummer: DK29515824
P nummer: 1012209297

Send til en kollega

0.048