EXPO-NET er klar til fremtiden med nyt lager og optimeret produktion
2024 har været et stort år for EXPO-NET med færdiggørelsen af vores nye højlager og optimering af produktionsprocesserne. Disse tiltag har styrket effektiviteten, reduceret intern transport og forbedret lagerstyringen, så vi kan levere en endnu bedre service med hurtigere leverancer og en effektiv håndtering af opgaver.
2024 har været et afgørende år for EXPO-NET, hvor vi har taget store skridt for at styrke vores service og forberede os til fremtiden. Med færdiggørelsen af vores nye højlager og optimering af vores produktionsprocesser er vi nu bedre rustet end nogensinde før til at imødekomme vores kunders behov.
Vores nye lagerfaciliteter er designet med fokus på at optimere effektiviteten og sikre et smidigt materiale-flow. Ved at samle alle råvarer på ét sted har vi blandt andet reduceret den interne transport og forbedret lagerstyringen.
Som altid er vores fokus på vores kunder, og resultatet af de gennemførte optimeringer er, at det er muligt for os at tilbyde en endnu bedre service, hurtigere leverancer og en mere effektiv håndtering af både små og store opgaver. Endvidere gør optimeringerne os endnu bedre til at imødekomme jeres specifikke behov.
Samtidig har vi taget vigtige skridt mod en mere bæredygtig drift. Vi har skiftet fra gas til fjernvarme, som er en mere energieffektiv løsning, der udnytter affaldsprodukter og biobrændstoffer.
Derudover er antallet af el-ladestandere på vores faciliteter udvidet fra 4 til 9, så vores medarbejdere med elbiler har mulighed for at lade bilen op, mens de er på arbejde, og størstedelen af vores firmabiler er allerede udskiftet til el-biler.
Disse initiativer er en del af vores langsigtede strategi om at fremtidssikre både vores produktion og drift.
Er du interesseret i at høre mere om, hvordan vi kan hjælpe dig? Så læs mere på vores website: www.expo-net.dk