23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Sikker kørsel i vintervejr

Vinter betyder ofte glatte veje og dårlig sigtbarhed. Selvom der ikke er sne eller synlig is, kan vejene godt være glatte alligevel.

Vinterkørsel er det andet emne, vi vil beskrive i vores tema om at komme sikkert gennem vinteren.

En god tommelfingerregel er, at hvis der er is på ruderne, er der også på vejen. Du skal dermed være ekstra påpasselig og opmærksom i trafikken.

Og FØR du kører, er der en række ting, du bør have styr på, så du kan komme sikkert frem og tilbage både i arbejdstiden og i fritiden.

Tjek vejrudsigten
Tjek vejrudsigten for at se, om der er vejr på vej, som det er godt at være forberedt på, før du kører.

Stå op i god tid
Stå op, så du har tid til at gøre din bil klar til at køre. Husk også at beregne ekstra køretid, så du kan køre efter forholdene.

Gør din bil fri for is og sne
 Er der faldet sne, så gør ruder, spejle og lygter helt fri for både is og sne, før du kører. Så kan andre trafikanter se dig, og du kan se dem. Fjern også sne og is fra kølerhjelm og tag, da det ellers kan falde af under kørslen og ramme andre.

Fyld sprinklervæske på bilen
Sørg for, at der er sprinklervæske på bilen og medbring gerne ekstra. Forbruget af sprinklervæske om vinteren kan være enormt, og en tom beholder er lig med meget ringe udsyn.

Vinterdæk
Sørg for at have vinterdæk på.


De 3 vigtigste råd, NÅR du kører, er:

  • Kør i god tid
  • Pas på farten (Sænk den i forhold til normalt)
  • Hold ekstra afstand


Læs mere om sikker kørsel i vintervejr fra Rådet for sikker trafik her eller fra FDM her.

Avidenz A/S
Magnoliavej 6
5250 Odense SV
Odense Kommune
Danmark
CVR nummer: DK28124341

Kontaktperson

KML
Kristina Munch Larsen
Kommunikations- og marketingmedarbejder
kml@avidenz.dk

Send til en kollega

0.049