23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Varme er ikke en luksus

Transportable varmeapparater gør det nemt at levere den nødvendige komforttemperatur til arbejdspladsen.

 I det nordiske klima er korrekt opvarmning af arbejdspladsen vigtig for produktiviteten, arbejdsglæden og et godt arbejdsresultat. De færreste er dog klar over bredden og udvalget af midlertidige og retningsstyrede opvarmningsløsninger. Herunder får du et kort overblik.

Det kan være dyrt at opvarme store lagerhaller, fabrikshaller og værksteder, med megen ind- og udgående trafik. Med transportable opvarmningsløsninger er det ikke nødvendigt at varme hele hallen op. Du kan koncentrere varmen derhen, hvor den behøves.

Arbejdstilsynet foreskriver, at temperaturen ved: 

  • Stillesiddende og stillestående arbejde og arbejde med let legemlig anstrengelse ikke bør komme under 18 °C
  • Arbejde med begrænset legemlig anstrengelse ikke bør komme under 15 °C
  • Arbejde med stærk legemlig anstrengelse ikke bør komme under 10 °C, opnået senest en time efter arbejdstids begyndelse.

(https://at.dk/regler/at-vejledninger/temperatur-arbejdsrum-faste-arbejdssteder-a-1-12/

Der findes en lang række varmeapparater til at dække meget specifikke behov

Gasfyrede luftvarmere genererer store mængder øjeblikkelig varme, som kan retningsbestemmes. De er meget omkostningseffektive og robuste og anvendes især i landbrug, bilindustrien, produktion, lagerbygninger og til byggeri.

Et alternativ er direkte oliefyrede varmeapparater, som udmærker sig ved deres store driftssikkerhed. De anvendes især inden for byggeri, i lagre og værksteder og til udendørs arrangementer, hvor du ønsker en direkte opvarmning og samtidig har god ventilation.

Indirekte fyrede varmekanoner anvendes til lukkede midlertidige bygninger, telte, pakhuse mm. De placeres ofte udenfor, hvor de indtager frisk luft og sender opvarmet luft via flexrør ind i bygningen. Udstødningsgas sendes via an skorsten ud i det fri. Dermed har du ingen forbrænding inde i bygningen. Samtidig kan den indirekte fyrede varmekanon spare op til 30% energi ved varmegenvinding og ved anvendelse af termostat. Hvis det er muligt, kan varmekanonen også placeres indenfor, hvor den vil kunne trække allerede opvarmet luft og dermed spare energi, for eksempel i stalde eller på værksteder. Skorstenen skal i så tilfælde føres ud af bygningen.

Elektriske varmeapparater er ofte mere kompakte, lettere og nemmere at transportere og stable. Et elektrisk varmeapparat kan for eksempel placeres midlertidigt på et bord. Ligesom de gas- og oliefyrede varmeapparater er også de elektriske modstandsdygtige over for støv og snavs. Elektriske varmeapparater fås også i store modeller på hjul, hvor du har brug for kraftig opvarmning uden forbrænding, for eksempel i boliger eller til industrielle anvendelser.

En transportabel elektrisk vandvarmer kan give dig varmt vand på byggepladsen eller andre midlertidige arbejdssteder.

Infrarød opvarmning udmærker sig ved at opvarme personer og genstande uden at opvarme luften. I modsætning til de retningsstyrede varmeapparater spreder infrarød opvarmning sig jævnt i alle retninger. Den egner sig dermed særlig godt til store trækfyldte haller eller udendørs. Det infrarøde varmeapparat fås både elektrisk og i en oliefyret model, som kræver ventilation. Infrarød opvarmning er mere energibesparende, fordi den bruger mindre energi for at opnå samme varmeeffekt som andre varmeapparater.

Med den lange række af kommercielle varmeapparater er det vigtigt at overveje præcis, hvad dit varmebehov er. Et infrarødt varmeapparat er omkostningseffektivt, men det er ikke sikkert, det kan levere varme til alle personer i et rum. Den olie- eller gasfyrede varmekanon egner sig bedre hertil, men den er ikke så effektiv til at tørre enkelte overflader. Elektriske varmeapparater er selvsagt bedst til lukkede rum.

Andre variabler kan være rummets størrelse, klima- og vejrforhold, apparatets placering og pris og tilgængelighed for apparatets drivmiddel.

Få det fulde overblik over vores industrielle varmeløsninger, eller kontakt Dantherm for råd og vejledning.

PS: Du kan også hente vores komplette katalog over mobile klimastyringsløsninger til det professionelle segment (varmeapparater, affugtere, køleapparater, måleinstrumenter mm).

Dantherm Group A/S
Marienlystvej 65
7800 Skive
Skive Kommune
Danmark
CVR nummer: DK20864591

Kontaktperson

Send til en kollega

0.047