23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Lærlinge får gratis uddannelse i EDGECAM hos Edge-Team

Som kunde hos Edge-Team har du mulighed for at få dine lærlinge uddannet i EDGECAM helt gratis gennem vores certificeringsprogram. Her bliver lærlingene en del af et tilrettelagt forløb, designet af CAM-specialister, der giver dem de bedste forudsætninger for at blive eksperter indenfor deres fagområde.

Senest afholdt vi et succesfuldt kursus i EDGECAM Standard Milling den 30. september og 1. oktober 2024, hvor lærlinge fra virksomheder som Lars Broe Rustfri Stål A/S, Budweg Caliper A/S, AM Tooling A/S, Kvisgaards Maskinfabrik A/S, Micro Matic og AC Hydraulic A/S deltog.

>> Se billede og videoer fra kurset her <<

Højdepunkter fra kurset

Kurset blev ledet af vores erfarne EDGECAM-ekspert, Thomas Larsen, som har mange års praktisk erfaring med både 3- og 5-akset bearbejdning. Kurset var skræddersyet til lærlinge med mindst ét års erfaring inden for EDGECAM Milling eller dem, der tidligere har gennemført vores EDGECAM Essential Milling-kursus. Eleverne fik mulighed for at fordybe sig i avancerede funktioner og strategier, som vil hjælpe dem med at optimere deres arbejdsprocesser og løse komplekse problemstillinger i deres daglige arbejde.

Nicholas, industriteknikerlærling hos Micro Matic A/S, fremhævede, hvordan kurset bidrog til værdifuld sparring med andre lærlinge:
"Det er en rigtig god oplevelse at mødes med lærlinge fra andre virksomheder. Vi får sparring og kan drøfte forskellige problemstillinger fra vores arbejde, hvilket er meget lærerigt."

For Rasmus, industriteknikerlærling hos AM Tooling A/S, åbnede kurset op for nye måder at anvende EDGECAM på:
"Jeg lærte en ny metode med at bruge shadow areas i profiler. Dette vil hjælpe mig med at undgå fejl og spare tid fremadrettet."

En investering i fremtiden

Vi hos Edge-Team tror stærkt på værdien af at investere i fremtidens arbejdskraft. Gennem vores gratis kurser giver vi lærlinge de færdigheder, de skal bruge for at blive eksperter inden for deres fag. Dette gavner både lærlingene selv og de virksomheder, de arbejder for. Som Mikkel B. Hansen, værktøjsmagerlærling hos AM Tooling A/S, sagde:
"Det er interessant at blive undervist af en EDGECAM-ekspert, der har mange tips og tricks, som vi ikke nødvendigvis lærer i virksomheden."

Kommende kursus: EDGECAM Essential Milling

Vores næste kursus, EDGECAM Essential Milling, finder sted den 3.-4. februar 2025 i vores lokaler i Odense. Dette kursus vil fokusere på grundlæggende funktioner såsom værktøjsdatabase, fræse- og borefunktioner samt simulering af programmer. Vi ser frem til at fortsætte med at ruste lærlinge til fremtidens udfordringer!

EDGE-TEAM A/S
Muslingevej 38
8250 Egå
Århus Kommune
Danmark
CVR nummer: DK27956254

Kontaktperson

Send til en kollega

0.048