23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Mouritsen på personaletur til Göteborg: Sammen skaber vi den gode arbejdsplads

Det skal være en god oplevelse at gå på arbejde hos Mouritsen A/S. Derfor trak vi for nylig nogle dage ud af kalenderen for at tage på en personaletur til Göteborg, hvor nye, fælles minder blev skabt.

Hos Mouritsen er vores værdier et vigtigt omdrejningspunkt i hverdagen, og de gennemsyrer måden, vi arbejder på. En af vores bærende værdier er ’god arbejdsplads’, og netop derfor arrangerede vores personaleforening for nylig en personaletur til Göteborg for alle medarbejdere.

Det blev en rigtig hyggelig og udbytterig tredages-tur fra torsdag til søndag, der bød på masser af muligheder for at lære hinanden endnu bedre at kende og styrke den sociale sammenhængskraft på tværs af afdelinger og jobfunktioner.

”Som ejere ønsker vi at kvittere for, at vores medarbejdere hver dag lægger sjæl og kræfter i at skabe en god arbejdsplads. Således donerede vi et beløb til vores enestående personaleforening, som på bedste demokratiske vis besluttede at pengene skulle gå til denne tur,” forklarer Claus Andersen, CEO i Mouritsen A/S.

Fællesskab i højsædet

Turen blev indledt torsdag med en bustur til Kiel, hvorfra den stod på en færgetur til Göteborg med overnatning ombord.  Fredag morgen ankom vi således friske og veludhvilede til Göteborg – klar til at gå op opdagelse i den svenske storby.

Personaleturen bød på flere hyggelige fælles aktiviteter, som var blevet nøje planlagt på forhånd, ligesom der også var tid til at udforske byen på egen hånd. Her besøgte vi bl.a. museet World of Volvo, sejlede rundt i Göteborgs kanaler og lagde vejen forbi en sky-bar for at nyde såvel god mad som drikke med udsigt over byen og skærgården.

Søndag tog vi så færgen retur, denne gang til Frederikshavn, hvorfra turen gik med bus det sidste stykke til Vejle.

Giver noget særligt

”Det giver noget andet socialt at være sammen tre dage på den her måde, og det er fedt at mærke, at vi som kolleger prioriterer tiden til det, idet folk vælger at bruge deres weekend på det. Det fortæller i høj grad noget om kulturen, ligesom det skaber nogle fælles minder og noget, vi kolleger imellem kan tale om i løbet af arbejdsdagen,” fortæller Mette Løgstrup, som er Business Supporter hos Mouritsen og aktiv i personaleforeningen.

Claus Andersen supplerer:

”Det var en fantastisk oplevelse at deltage som ”menig deltager” og opleve, hvordan vi alle hyggede os, og hvordan relationer blev både skabt og styrket. Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at sådanne fælles oplevelser kommer os alle til gode i en hektisk hverdag, hvor der skal præsteres.”

 

Læs i øvrigt også her om en tilsvarende tur til Hamborg for tre år siden

Eller hvis du vil du vide mere om Mouritsen, og hvilke værdier vi praktiserer som arbejdsplads? Så kan du læse mere her.

 

Mouritsen A/S
Lanciavej 13
7100 Vejle
Vejle Kommune
Danmark
CVR nummer: DK30207955

Kontaktperson

MS&I
Mouritsen Salg & Information
+45 75554664 mail@mouritsen.com

Send til en kollega

0.047