23948sdkhjf
Del siden
Annonce

AB Vandskæring investerer i virksomhedens største maskine til dato

Nu udvides maskinparken hos AB Vandskæring i Støvring. Siden virksomhedens start i 1997 har de to ejere, Finn Andersen og Jan B. Kristiansen, været bevidste om løbende at investere i nye maskiner for at følge med tiden. Da en kunde kom med en stor ordre, som ingen af de nuværende maskiner kunne klare, var det tid til at gøre en ny investering.

Nu udvides maskinparken hos AB Vandskæring i Støvring. Siden virksomhedens start i 1997 har de to ejere, Finn Andersen og Jan B. Kristiansen, været bevidste om løbende at investere i nye maskiner for at følge med tiden. Da en kunde kom med en stor ordre, som ingen af de nuværende maskiner kunne klare, var det tid til at gøre en ny investering.

”Vi har netop afsluttet en stor ordre på vandskæring af 100 duplex-plader på 30-80 mm godstykkelse. For at kunne imødekomme en så stor ordre på i alt 600 ton, har vi styrket vores produktion med en ny maskine fra Water Jet Sweden,” siger Finn Andersen. 

Maskinen har et maskinareal på 3 x 7 meter og er udstyret med tre individuelle skærehoveder for at sikre den maksimale effektivitet. Den kan håndtere plader på op til 8 ton og med en tykkelse på 200 mm. 

”Det er typisk vindmølle- og fødevarebranchen, der efterspørger komplekse og store ordre, hvor vi skal håndtere de helt store pladestørrelser. Det kan vi med den nye maskine, som er særlig efterspurgt til offshore-områder,” fortæller Jan B. Kristiansen.

Rustet til fremtiden

Med investeringen på plads er AB Vandskæring klar til at tage imod lignende ordrer. 

”Nu har vi fået installeret maskinen, og vi har løst den første opgave, så nu er vi klar til at håndtere lignende opgaver. Investeringen er naturligvis et resultat af, at vi gerne vil blive ved med at forny os og fortsat levere produkter i høj kvalitet med kort leveringstid. Derfor har vi endnu en gang valgt Water Jet Sweden, som lever op til vores krav om både kvalitet og hurtig levering,” slutter Finn Andersen.

Tilføjelsen af den nye maskine gør, at AB Vandskæring kan levere alle opgaver inden for vandstråleskæring – fra 0,5 til 200 mm. 

Om AB Vandskæring

AB Vandskæring er en af Europas største inden for 2D- og 3D-vandstråleskæring. Virksomheden blev grundlagt i 1997 af de to ejere Fin Andersen og Jan B. Kristiansen. Siden start har ambitionen været at følge med udviklingen inden for maskiner og teknologi for at imødekomme kundernes behov. AB Vandskæring klarer alle opgaver inden for vandstråleskæring af materialer som f.eks aluminium, rustfrit stål, kobber, messing og fliser.

https://abvand.dk/   

Om Water Jet Sweden 

Water Jet Sweden udvikler, producerer og markedsfører avancerede løsninger til vandskæring og tilbyder et kvalitetseftermarked med service og reservedele. Virksomheden stræber efter at være det oplagte førstevalg for kunder over hele verden, der søger løsninger inden for vandskæring, hvor høj kvalitet, højt teknologisk indhold og høje servicestandarder er de grundlæggende elementer. I dag er Water Jet Sveriges maskinkunder til stede i mere end 40 lande verden over.

https://www.waterjetsweden.com/ 

Water Jet Sweden AB
Teknikvägen 4
372 38 Ronneby
Ronneby kommun
Sverige
CVR nummer: SE5565169066

Kontaktperson

Send til en kollega

0.047