23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Nye drejekvaliteter til HRSA-bearbejdning

Kvalitet GC1205 og 1210 til præcisionsdrejning i modnet nikkelbaseret HRSA 

Verdens førende producent af skærende værktøj til metal, Sandvik Coromant, har lanceret to nye PVD-kvaliteter, GC1205 og GC1210. Begge kvaliteter muliggør sikker drejning med høj præcision i modnet nikkelbaseret HRSA. 

Ved drejning af dele til flymotorer stilles der høje krav til overfladekvaliteten, men med de nye kvaliteter GC1205 og GC1210 er det ikke længere svært at opfylde disse krav. Sammen dækker de et stort applikationsområde inden for sletbearbejdning (LSM) og mediumbearbejdning (ISM). 

Der er flere væsentlige egenskaber, der bidrager til den høje performance i HRSA-materialer. Et hårdt, finkornet nyt substrat, den sidste nye PVD-belægningsteknologi og optimeret skærkantintegritet giver bedre modstandsdygtighed over for fasslid og sekundær stråleslid, overlegen skærkantsikkerhed og mindre afskalning. 

"For vores kunder udmønter det sig i muligheder for at køre GC1205-skærene med en højere skærehastighed og GC1210-skærene med længere værktøjslevetid. Samtidig sikrer det konsistent og forudsigelig værktøjslevetid, mens kravene til overfladeintegritet opfyldes for kritiske aerospace-komponenter", fortæller Martin Saunders, Global Product Application Specialist i drejedivisionen hos Sandvik Coromant. 

Disse kvaliteter kan bearbejde typiske komponenter til flymotorer såsom gasturbineskiver, huse, blisks, spools, aksler og rotorblade. Men disse kvaliteter er også et rigtigt godt valg til krævende applikationer såsom turbiner til energiproduktion og medicinske implantater lavet i koboltkrom. Martin Saunders fortsætter: "Vi ved, at S05- og S15-applikationsområderne er ekstremt krævende og præget af stor konkurrence. Lanceringen af disse to nye kvaliteter giver mulighed for at øge skæredataene, mens værktøjslevetiden samtidig bliver længere, overvejende inden for sletbearbejdning og mediumbearbejdning af aerospace-komponenter og medicinske komponenter."

Disse kvaliteter supplerer hinanden takket være et stort overlap i sortimentet. GC1205 er en sletbearbejdningskvalitet til bearbejdede overflader i sletbearbejdnings- og mediumbearbejdningsapplikationer. GC1210 supplerer GC1205, når der kræves større sejhed, og bruges primært til mediumbearbejdning af ikke-bearbejdede overflader. 

Du kan få mere at vide om hele Sandvik Coromants udvalg af drejekvaliteter på hjemmesiden.

Sandvik Coromant A/S
Herstedvang 14
2620 Albertslund
Albertslund Kommune
Danmark
CVR nummer: DK19430839

Kontaktperson

AS

Send til en kollega

0.125