Avanceret afstikning i en 90 graders vinkel
Sandvik Coromant præsenterer CoroCut® QD til Y-akse-afstikning
Sandvik Coromant, der er specialist inden for spåntagende værktøj, har opgraderet sit CoroCut® QD-afstikningsværktøj til Y-akseafstikning. CoroCut® QD til Y-akse-afstikning har de samme egenskaber som originalen, men er desuden blevet optimeret med 90 graders rotation af skærlejet, hvilket giver forbedret overfladekvalitet, reduceret vibrationsniveau og højere klingestivhed.
CoroCut® QD til Y-akse-afstikning er en tilføjelse til Sandvik Coromants eksisterende CoroCut®-produktområde. QD til Y-akse-afstikning har de samme egenskaber som CoroCut® QD, men med en markant forskel – skærlejet er roteret 90 grader.
I modsætning til konventionelle afstikningsværktøjer, der er på linje med X-aksen i værktøjsmaskinen, kører Y-akse-afstikning efter et helt andet princip. I stedet opnår man flere fordele takket være den 90 graders rotation mod uret, så værktøjslejet er på linje med Y-aksen.
Opgraderingen til CoroCut® QD giver bedre overfladekvalitet, færre vibrationer sammenlignet med konventionel afstikning og dermed også mindre støj samt mulighed for afstikning af meget større diametre end det, der er muligt med de konventionelle metoder. Ved at overføre den deraf følgende belastning til klingens stærkeste del af opnår man desuden seks gange højere klingestivhed, og det gør det muligt at køre med større tilspænding og længere udhæng uden at gå på kompromis med stabiliteten.
Klingerne er mere specifikt blevet opgraderet, så de ikke har nogen Y-offset, og det gør programmeringen nemmere og giver et større slag. Klingerne har også en stopflade, der løser en vigtig opgave, den forhindrer nemlig klingen i at blive skubbet ind i adapteren og muliggør enklere opspænding.
"Konventionel afstikning har en tilspændingsbevægelse langs X-aksen, hvorved skærekraften ledes gennem klingens svageste del," fortæller Fredrik Selin, Global Product Application Specialist i drejedivisionen. "Det kan medføre deformation og ustabilitet. Ved at rotere skærlejet 90 grader og bruge Y-aksen flyttes skærekraften ned gennem hele klingens længde, og det gør klingens stivhed op til 600 % større.
"CoroCut® QDY er ideel til afstikning i drejecentre og multitask-maskiner med Y-akse," fortsætter Selin. "Det inkluderer afstikning i langdrejemaskiner, store diametre op til 120 millimeter (mm) og lange udhæng for at kunne nå mellem hoved- og sub-spændeenheden. Så den opgraderede CoroCut QDY®-løsning er det perfekte valg, når der er behov for afstikning eller bearbejdning af spor med stor stikdybde uden at gå på kompromis med processikkerhed eller bearbejdningseffektivitet."
Du kan få mere at vide om CoroCut® QD-produktområdet på sandvik.coromant.com.