Formstøbte prototyper uden plads til kompromiser
Gravlund Industrigummi er ofte samarbejdspartner på udviklingsprojekter i medicobranchen, når der stilles høje krav til kvaliteten.
Det var også tilfældet, da en kunde havde behov for at udvikle en række prototyper af nyt medicoudstyr. Emnerne er lige så komplekse som de er små, og med marginale tolerancer som pressede støbeform og teknik til det yderste.
Emnerne blev støbt i FDA-godkendt silikone, som er bredt anvendt i emner til medicobranchen - naturligvis i en kompound som overholder gældende europæiske standarder.
Selvom emnerne er komplekse var processen ikke tilsvarende lang. Gravlund Industrigummi var med i processen fra første tegning til de støbte emner kom ud; således fik kunden gavn af mange årtiers erfaringer med støbte gummiemner til netop medicobranchen og sparede kostbar tid i udviklingsprocessen.
Skal dit næste projekt også gå op i en højere enhed? Kontakt os allerede i dag på telefon 4466 9830 eller på info@gravlund.dk og hør nærmere om mulighederne for et godt samarbejde.
Følg os også gerne på LinkedIn, hvis du har lyst til at se hvilke spændende projekter, vi bidrager med til det danske erhvervsliv.
Om Gravlund Industrigummi:
- Egen produktion i Ballerup ved København sikrer fleksibilitet og hurtig reaktionsevne, både ved udvikling, produktion og levering. Vi benytter os udelukkende af europæiske gummiblanderier som garant for ensartethed og høj kvalitet i det færdige produkt.
- Certificeret i ISO 9001:2015, ISO 14001:2015 og ISO 45001:2018.
- Opretholder for 10. år i træk den højeste kreditrating, AAA.