23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Seco indgår samarbejde med Instagram-influenceren Swemachinist

Seco har taget endnu et stort skridt i virksomhedens bestræbelser på at videregive viden om de mange muligheder inden for spåntagende bearbejdning ved at indgå en ny samarbejdsaftale med Swemachinist, som er kendt for spændende indhold på Instagram.

Daniel Jansson er manden bag Instagram-kontoen Swemachinist, der har over 100.000 følgere. Han er en meget dygtig CNC-operatør og maskinarbejder, og hans videoer og kommentarer tiltrækker masser af interesse i branchen.

"Vi har længe haft et godt øje til Swemachinist på grund af hans ægte forkærlighed for vores brand og det fantastisk spændende indhold, han udarbejder til de sociale medier. Vi er virkelig begejstrede for, at det lykkedes os at få det her samarbejde på plads," siger Alessia Brugin, som er Secos Global Social Media Manager.

Daniel Jansson er lige så begejstret:
"Seco har altid været mit førstevalg inden for værktøjsproducenter. Jeg har brugt deres værktøjer hver eneste dag i mange år, af gode grunde. Og jeg er virkelig glad for at få mulighed for at arbejde tæt sammen med en virksomhed, der deler min passion for maskinbearbejdning."

Fælles fordele
Det hører stadigvæk til sjældenhederne, og det er relativt uudforsket land, at maskinbearbejdningsindustrien samarbejder med influencere som Swemachinist.

Hos Seco betyder samarbejdet, at det har været nødvendigt at udarbejde helt nye strategier og tilgange, hvor målet er at levere merværdi til kunderne og andre interessenter, og til de mange, der følger Swemachinist.

"Med Daniel Jansson som vores ambassadør får vi mulighed for at fremvise vores brand på den helt rigtige måde og samtidig give vores kunder adgang til endnu mere nyttigt indhold. Han er utroligt dygtig, og han er den perfekte ambassadør for os takket være hans positive budskaber, gennemtænkte indhold og værdier," erklærer Alessia Brugin.

Daniel Jansson er enig: "Seco leverer fremragende kvalitet og innovation, og samarbejdet kommer til at give masser af værdi til vores respektive målgrupper. Det bliver ikke kun en fordel for mig, men også for mine følgere, for jeg får mulighed for at præsentere de allernyeste løsninger. Jeg har allerede fået mange virkelig gode kontakter blandt Secos specialister, og det er en fornøjelse at samarbejde med så engagerede og spændende mennesker, der er lige så stolte af deres arbejde, som jeg er."

Om Seco
Seco, som har hovedkvarter i Fagersta i Sverige og er repræsenteret i over 75 lande, er en førende global leverandør af løsninger til spåntagende bearbejdning, blandt andet fræsning, drejning, hulbearbejdning og gevindskæring samt stationære værktøjer og værktøjssystemer. Seco har i over 100 år bidraget til fremragende resultater i vores kunders produktionsprocesser ved at sikre høj bearbejdningspræcision og fremragende kvalitet. 

Få mere at vide om vores avancerede og innovative produkter på www.secotools.com.

 

Seco Tools A/S
Kirkebjerg Allé 88 St
2605 Brøndby
Brøndby Kommune
Danmark
CVR nummer: DK55273812
P nummer: 1002030462

Kontaktperson

Send til en kollega

0.031