Sandvik Coromant lancerer en helt ny identitet
For at afspejle virksomhedens engagement i innovation og bæredygtig udvikling har Sandvik Coromant lanceret en ny brandidentitet. En væsentlig del af den nye identitet er et mindset kaldet 'Manufacturing wellness – Produktion for en bedre verden', der sætter fokus på værdien af at skabe stærke, succesrige og bæredygtige producenter, der har en positiv indvirkning på deres omgivelser.
Sandvik Coromant erkender, at deres branche er yderst omskiftelig, og har i de seneste år arbejdet strategisk på at transformere virksomheden med særlig fokus på anvendt viden og avancerede funktioner.
Med en fælles lidenskab for teknik og problemløsning tilstræber Sandvik Coromant sammen med sine kunder og partnere at skabe innovation og forbedringer. Dette samarbejde og denne fokus på fremskridt gav inspiration til at skabe en ny brandidentitet, der er passer til nutidens og fremtidens digitale krav, og som indkapsler essensen af den bredere tilgang og det omfattende sortiment.
"Vi tror fuldt og fast på, at succes ikke kun kan måles ud fra forretningsresultater, men også ud fra vores positive indvirkning på lokalsamfundet og resten af verden. Vi ville skabe en identitet, der virkelig indfanger det og fastholder essensen af vores organisations værdier og ambitioner," fortæller Helen Blomqvist, administrerende direktør for Sandvik Coromant.
Sandvik Coromant yder uovertruffen støtte ved at tilbyde vores samarbejdspartnere den viden og den avancerede teknologi, der er nødvendig for at etablere sunde produktionsvaner og skabe bæredygtige virksomheder.
'Manufacturing wellness – Produktion for en bedre verden' beskriver ånden bag stærke og succesfulde produktionsvirksomheder – der ikke kun fokuserer på succes i deres egne driftsresultater, men som også bidrager positivt til mennesker og samfund.
"'Manufacturing wellness – Produktion for en bedre verden' er et kompas, der peger ind i en fremtid, hvor stærke, succesrige virksomheder og bæredygtighed går hånd i hånd. Med denne tilgang har Sandvik Coromant som målsætning at skabe et miljø med sunde produktionsvaner og at fremme udviklingen af bæredygtige virksomheder," fortsætter Helen.
Berøringspunkter, der viser Sandvik Coromant-brandet, såsom hjemmesiden, nyhedsbreve, afdelinger og Sandvik Coromant-centre samt al emballage, vil gradvist blive opdateret med den nye identitet.
Sammen med vores kunder og samarbejdspartnere vil Sandvik Coromant vise vejen til en bæredygtig fremtid ved at levere værktøjsløsninger til tekniske brancher i hele verden. Praktisk erfaring, som vi har opnået gennem otte årtier, har givet os stor viden om og indsigt i spåntagende bearbejdning af metal. På baggrund af denne ekspertise er enhver udfordring en mulighed for innovation, samarbejde og progressive løsninger. Det er vores målsætning at skabe positiv forandring ved at fremme bæredygtighed, effektivitet og vækst for at skabe en fremtid, der sprudler af innovation. Som en del af dem globale industritekniske Sandvik-koncern er Sandvik Coromant med til at skabe fremtiden. Se mere på hjemmesiden.