Teknologibaseret bæredygtighed

En ny undersøgelse fra KPMG afslører, at den næste generation af arbejdstagere ønsker mere ansvarlige arbejdsgivere. Undersøgelsen viser, at en tredjedel af den såkaldte "Gen Z" eller "generation Z", der er født mellem 1997 og 2010, ville afvise et jobtilbud, hvis de ikke kan lide virksomhedens bæredygtighedsprofil, og det er tydeligt, at god løn og karriereudviklingsmuligheder ikke længere er det eneste, der er væsentligt for drømmejobbet. Men hvordan kan produktionsvirksomheder inden for en branche, der stadig kæmper for at indføre mere bæredygtig praksis, tiltrække talenter fra den nye generation? Det ser Patrik Eurenius, Head of Sustainability & EHS hos Sandvik Coromant nærmere på her.

KPMG's undersøgelse, der blev offentliggjort i januar 2023, giver et skarpt indblik i talentmarkedet. Ifølge undersøgelsen vil 55 % af 25- til 34-årige værdsætte miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forpligtelser (ESG) fra deres arbejdsgivers side, mens 51 % af de 18-til 24-årige har en tilsvarende holdning. En ud af fem respondenter svarede, at de ved jobsøgning havde afslået en stilling, fordi virksomhedens ESG-forpligtelser ikke var i overensstemmelse med deres egne værdier, og det tal er oppe på en ud af tre for de 18- til 24-årige.

Så er produktionsindustrien klar til at tiltrække miljøbevidste talenter? I sin rapport fra 2021 Sustainable Manufacturing: From Vision to Action konstaterede Deloitte: "Der vil ske store forandringer [i produktionsindustrien], og det kræver, at man ser på det større perspektiv. Virksomhederne er nødt til at følge med udviklingen for ikke at blive efterladt på perronen." Ifølge rapporten vil udviklingen gå stadig hurtigere med nye trends, fx i retning af intelligente fabrikker og digitaliserede forsyningsnetværk. Solide ESG-strategier er ved at blive en afgørende faktor både for bundlinjen og medarbejdertilfredsheden, men kan industrien opnå gode resultater på begge områder samtidig?

Entydighed er afgørende

Meningsfulde bæredygtighedsmål kræver gennemsigtighed i kommunikationen. Når virksomheder kommunikerer om deres bæredygtighedspolitik, er der risiko for, at det fremstår som greenwashing – det sker, når en virksomhed bruger tid og penge på at markedsføre sig selv som miljøvenlig i stedet for at arbejde på at minimere miljøpåvirkningen. Det er derfor vigtigt, at en virksomhed – især en produktionsvirksomhed – ikke kun kommunikerer om sine målsætninger, men er også klart melder ud, hvad den vil gøre for at nå sine mål. 

Bæredygtighedsdagsordenen udvikler sig hurtigt, og det kan føles, som om verden hele tiden vil vide, hvor du er, og hvad du laver. Det er vigtigt at fastholde en klar fortælling, ellers kan indsatsen gå tabt i støjen. Det er derfor bedre at have en forenklet, konsekvent og troværdig fortælling, når man kommunikerer eksternt om bæredygtighed. 

Der findes ikke en løsning for bæredygtighedstransformationen, der passer til alle virksomheder. En detailforretning og et maskinværksted har næppe de samme behov og strategier. Ideelt set bør formålet med bæredygtighedsindsatsen være at forbedre virksomhedsfunktioner, der er direkte forbundet med virksomhedens markedsposition. Hos Sandvik Coromant er det eksempelvis vores livsnerve at udvikle innovationer inden for metalforarbejdning. Vi er specialiseret i værktøjer og skær såsom drejekvaliteter og dele til industrielle bor. 

Vores virksomhed er yderst afhængig af salget af effektive, banebrydende værktøjer, og på den baggrund konstaterede vi, at vi var nødt til at gøre dette område mere bæredygtigt. Gennem flere år har Sandvik Coromant tilbudt en effektiv løsning til genbrug af hårdmetal, hvor vores kunder kan sælge deres brugte værktøjer tilbage til Sandvik Coromant, hvor de så bliver genbrugt. Vi tilbyder også kunderne en slibe- og genbelægningsservice, hvor de kan få deres slidte, men stadig brugbare værktøjer bragt tilbage til den oprindelige stand. Begge disse serviceydelser bidrager til, at vi kan opfylde vores bæredygtighedsmål om at blive mere end 90 % cirkulære i 2030. 

I sidste ende vil en tilpasning af bæredygtighedsmålene til forretningsmodellen sikre virksomhedens integritet og på den måde tegne en lige linje mellem, den du er, og det du gør. Ved at holde fast i den fortælling i al ekstern kommunikation, især i bestræbelserne på at tiltrække nye medarbejdere, vil virksomheden fremstå som en, der er bevidst om sin påvirkning af verden og som er konsekvent i sin indsats. 

Videnskaben bag bæredygtig virksomhedsdrift

Det er vigtigt at have en konsekvent bæredygtighedsstrategi – men der er også behov for dokumentation i denne fortælling. Især for dem, der arbejder inden for videnskab, teknologi, produktion og maskinteknik (STEM), er det vigtigt for tilliden at have videnskabelig opbakning bag begrundelserne, da det kan være med til at tiltrække potentielle nye medarbejdere, der sætter pris på en detaljeret, veldokumenteret påstand. Der er flere videnskabeligt baserede modeller, som en virksomhed kan anvende for at gøre sin bæredygtighedskommunikation mere troværdi.

Det omfatter bl.a. Science Baseret Targets-initiativet (SBTi), et globalt samarbejde mellem CDP, FN's Global Compact, World Resources Institute (WRI) og Verdensnaturfonden (WWF). SBTi er i dag med til at fastsætte globale standarder for virksomheders emissionsreduktionsmål og fungerer som førende partner for kampagnen Business Ambition for 1.5°C. Det er en indtrængende opfordring til handling fra en global sammenslutning af FN-agenturer og industriledere, der opfordrer virksomheder til at fastsætte videnskabeligt baserede netto-nul-mål, der sigter mod en fremtid med en global temperaturstigning på 1,5°C.

De virksomheder, der forpligter sig til SBTi, skal fastsætte mål for en periode på mindst fem år og højst 15 år, og deres mål skal som minimum sigte mod at opnå den nødvendige CO2-reduktion for at holde den globale opvarmning under 2 °C sammenlignet med det førindustrielle temperaturniveau. Virksomhederne opfordres dog til at sigte endnu højere og arbejde for at holde den globale opvarmning på kun 1,5 °C. 

At en virksomhed har videnskabeligt baserede mål, er bevis for, den arbejder på at forbedre sin bæredygtighedsprofil. Faktisk viste en undersøgelse fra SBTi, at 79 % af virksomhedslederne mener, at et styrket brandomdømme er en af de væsentligste forretningsmæssige fordele, SBTi har givet dem. I dag har mere end 5.000 virksomheder, der dækker over en tredjedel af den globale økonomis markedsværdi, sluttet sig til SBTi. Sandvik, herunder også Sandvik Coromant, tilsluttede sig i 2022. Som led i sine miljømæssige ambitioner arbejder Sandvik Coromant på at halvere sin CO2-udledning fra virksomhedens drift og arbejder aktivt sammen med interessenter, partnere og leverandører for at hjælpe med at reducere virksomhedens samlede CO2-fodaftryk.

En lysere fremtid 

De yngre generationer, som generation Z og millenials (generation Y), er vokset op i en tid med stigende bevidsthed om den indvirkning, vores aktiviteter har på planeten. De er mere tilbøjelige til at prioritere bæredygtighed og har et ønske om at gøre en forskel. Bæredygtige virksomheder opfattes i sidste ende som fremsynede og tilpasningsdygtige i forhold til fremtidens udfordringer – og hvem vil ikke gerne arbejde i en virksomhed, der repræsenterer disse værdier? 

Det er til gensidig fordel. Virksomheder, der kommunikerer klart og konsekvent og som fremviser en god bæredygtighedsprofil, vil tiltrække den næste generation af grønnere talenter, lige som KPMG's undersøgelse antyder. Samtidig vil virksomheder, der tiltrækker talenter, som i sagens natur er mere interesserede i bæredygtig virksomhedsdrift, drage fordel af at have dybt engagerede medarbejdere.