Fremtiden flytter ind hos værktøjsgrossisten Diesella A/S
Diesella A/S, som leverer værktøj til industri og auto, har netop fremlagt en ambitiøs strategi, der skal fordoble omsætningen frem mod 2030.
Vi vil være den fortrukne samarbejdspartner i Norden indenfor måleværktøj – et løsningshus der skaber måleløsninger til og med vores kunder. Således lyder overskriften i den netop fremlagte 2030 strategi fra Diesella A/S. Med en værktøjskasse, der blandt andet indeholder skræddersyede måleløsninger, produktdata, udvikling af interne kompetencer, IT-opgraderinger samt et ESG-regnskab, kridter Diesella A/S banen op til at indtage positionen som den fortrukne samarbejdspartner i Norden indenfor måleværktøj.
Skræddersyede måleløsninger
Ambitionen er klar – nu og i fremtiden vil Diesella A/S have øget fokus på måleværktøj og skabe værdi for deres kunder ved at være specialister inden for netop dette felt. ”Vi oplever et mærkbart gap i markedet indenfor måleværktøj og specifikt den rådgivende specialistfunktion og det skaber stort potentiale for Diesella. Vi vil i de kommende år, cementere vores position på det nordiske marked, som specialister i måleværktøj.” Fortæller direktør Morten Petersen.
Udover at Diesella har deres egen produktlinje af måleværktøj, så er de også forhandlere af nogle af de dygtigste producenter af high-end måleværktøj i Europa. ”Vores tætte samarbejde med bl.a. Sylvac og Bowers gør, at vi kan tilbyde vores forhandlere og deres kunder skræddersyede måleløsninger. Vi er ofte med vores forhandlere ude ved slutbrugeren i forbindelse med et specifikt projekt. Her kan vi rådgive slutbrugeren og skabe unikke løsninger” fortæller Morten Petersen
Det er netop ét af de fokusområder, der skal få Diesella A/S i mål, som den fortrukne samarbejdspartner. Det tætte samarbejde vertikalt og horisontalt i værdikæde, gør Diesella A/S til et vigtigt bindeled, der tilføjer kundeservice, rådgivning og fungerer som et unikt løsninghus med dansk support.
Interne kompetencer
At Diesella siden 2019 har mere end fordoblet omsætningen, skyldes ikke alene at der er kommet nye ambitiøse planer til. ”Jeg er enormt stolt af vores medarbejdere, der dagligt er med til at igangsætte og drive projekter, der sætter en ny standard for, hvordan vi tilgår vores kunder og agerer i markedet” Fortæller Morten Petersen og fortsætter ”Vores medarbejdere har været igennem en kæmpe forandringsproces. Udover at de har skulle navigere i en omskiftelig tid med Corona, udfordret forsyningskæde, krig i Europa mm. så har de også skulle tilpasse og udvikle sig i en virksomhed der har, og stadig gennemlever, en decideret turnaround.” I den fremlagte 2030 strategi, spiller medarbejderne også en altafgørende rolle. Der er fortsat fokus på at medarbejderne trives, det sociale er i højsædet, samt at de har de ressourcer og kvalifikationer der kræves for at lykkes.
Produktdata og grøn profil
Diesella A/S de sidste år oprustet kraftigt på de interne kompetencer og fokusområder. Det har blandt andet betydet et øget fokus på produktdata.
”Det kan ikke understreges nok, hvor vigtig dataarbejdet er for os. Vi tog allerede i 2020 en beslutning om at have en fuldtidsstilling med dedikeret fokus på produktdata.” Fortæller Morten Petersen. Et øget data fokus har ikke kun resulteret i optimering af webshoppen og kundernes mulighed for at finde relevant information til netop deres projekt, det har også gjort det mulig at tale direkte sammen med forhandlernes PIM-systemer. ”Vi leverer dagligt oprettelsesfiler med komplette og fyldestgørende datapakker, der er klar til direkte indlæsning i deres systemer” fortsætter Morten Petersen.
I starten af 2024 vil Diesella A/S ligeledes fremlægge deres første ESG-regnskab. ”Hvis vi skal indfri vores mål, er det vigtigt at vi som virksomhed agerer ansvarligt ift. klima, mennesker og samfund, samt er bevidste om de krav og strømninger vi som virksomhed bliver mødt med. Her spiller et øget fokus på, og et fokuseret arbejde med, bæredygtighed en kæmpe rolle.”
Uddybende information vedrørende Diesella A/S ESG-regnskab følger primo 2024.
Diesella A/S
Værktøjsgrossisten Diesella A/S leverer et omfattende produktprogram indenfor måleværktøj, maskinbelysning, svejsetilbehør, magnetteknologi mm. primært til industri og autobranchen. Den familieejede virksomhed, etableret i 1955 med hovedsæde i Kolding, har selvstændigt kontor i Kina, samt samarbejdspartnere og agenturer fra Asien, Europa, Mellemøsten og USA.