23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Merværdi til overfladebehandlingen

Kvaliteten af vedhæftningen er afgørende for den overfladebehandling, som Qualicoat-certificeringen foreskriver. Som den eneste danske virksomhed har J-Coating A/S det internationale certifikat og kan med kun en omgang pulverlakering levere overfladebehandlet aluminium, der lever op til de skrappeste krav, og som giver store besparelser for kunden. Kemiprodukterne er leveret af Pers Group.

J-Coating har gang i forretningen, som er domineret af et 287 meter langt, fuldautomatisk overfladebehandlingsanlæg til pulverlakering. Kunderne kommer fra mange forskellige industrier og får deres komponenter i stål og aluminium overfladebehandlet hos J-Coating i Aalestrup.

På aluminium har virksomheden certifikatet Qualicoat, som er udstedt af den internationale aktør inden for standardisering med hovedsæde i Schweiz. "Vi er de eneste her i landet, som har den certificering. Qualicoat, der er en kendt standart i hele verden, forskriver blandt andet, hvordan vi behandler aluminium, sådan at vedhæftningen bliver korrekt. Selve forbehandlingen omfatter syv forskellige trin, før slutmalingen finder sted, så det er en omstændelig omgang, men resultatet er til gengæld i verdensklasse", siger Helle Munk, der er administrationschef hos J-Coating, og tilføje, at det i særdeleshed handler om at bruge den rette kemiske løsning til opgaven.

"Sidste år indledte vi et samarbejde med Pers Group, der kunne hjælpe os på flere områder. Vi får nu leveret et bejsemiddel med nogle unikke egenskaber. Bejdsemidlet ætser et lag af aluminiumsoverfladen, og netop den proces er med til at sikre optimal vedhæftning, sådan at produktet er klar til at blive malet,” forklarer Helle Munk.

Hun understreger, at bejdsemidlet sammen med den kromfrie passivering sikrer, at aluminiumproduktet kun skal have et lag maling. Og at løsningen uden denne kemi normalt vil kræve to gange maling for at leve op til de forskellige korrosionskrav.

”Med certificeringen, som vi fik i 2019, er vi blevet mere konkurrencedygtige. Certificeringen betyder også, at vi kan give kunderne nogle attraktive priser,” siger Helle Munk, der har overtagen den daglige administrationsledelse efter stifteren og ejeren Peter Frederiksen, som ledelsesmæssigt er trådt et skridt tilbage for at koncentrere sig om udvikling af virksomheden.

Leverandør med gode råd.

Ansvaret for produktion og lakeringsopgaver ligger fortsat hos fabrikschef Flemming Kristiansen. J-coating beskæftiger 25 mand, som arbejder på toholdsskift. 70 procent af opgaverne foregår i aluminium, mens stål udgør resten.

”Vi skiftede kemileverandør, fordi vi oplevede at Pers Group var mere løsningsorienteret. Før fik vi bejdsemiddel i beholdere fra 20 liter og op til 200 liter, som ikke blot skulle tappes manuelt, operatøren skulle også slev huske hvornår der skulle fyldes bejsemiddel i anlægget. Sådan er det ikke længere, nu har vi fået automatiseret den del,” fremhæver Helle Munk.

Nu får J-coating leveret beholdere på 1.000 liter, som via PLC-styring automatisk bliver pimpet over i det store anlæg:

Alt, hvad vi kan fjerne af manuelle processer, ønsker vi at fjerne. Pers Group har gjort det nemt for os ved at stille pumpeudstyr til rådighed. Ved at automatisere kan vi spare arbejdsgange og reducere fejl, som er forbundet med manuel kontakt. Derved kan vi strømline vores processer og nedbringe driftsomkostningerne,” siger Helle Mink, og fremhæver at J-coating nu er klar til det næste vækst kapitel.

”Vi arbejder hele tiden med at udvikle vores kompetencer og optimere processerne. Vi er klar til yderligere vækst i et kontrolleret tempo og er gearet til at køre treholdsskift,” siger Heller Munk

 

Pers Group
Industrivej 12-16
7120 Vejle Øst
Vejle Kommune
Danmark
CVR nummer: DK19629945
P nummer: 1000733921

Kontaktperson

Send til en kollega

0.093