17x25 års jubilæum
Vi er stolte af, at vi indtil nu har fejret 15x25 års jubilæum og hylder 2 mere i morgen . Det betyder, at 17 af virksomhedens medarbejdere har været en del af teamet i over 25 år, og som direktør betragter jeg det som en kæmpe succes.
Hos REA tror vi at vores fokus på at skabe en positiv og støttende arbejdskultur samt en stærk holdånd har bidraget til, at vores medarbejdere kan trives og vokse i deres karriere. Vi er passioneret omkring vores ansatte, og investerer i deres uddannelse, så de er topkvalificerede, og forbliver i virksomheden, når deres lærlingetid er ovre.
Vi vil gerne takke vores medarbejdere for deres arbejde og engagement, som har været fundamentet for vores fremgang de sidste 50 år. Som en del af fejringen er det traditionelt, at vi hylder vores jubilarer med et brag af en fest. Hos os fejrer vi 10, 25, 30, 35, 40 og 45 års jubilæum for vores medarbejdere og har igennem de sidste år fejret 4x40 års jubilæer.
Vi ser medarbejdere som vores største aktiv, hvorfor vi fortsat vil investere i deres trivsel, så vi også i fremtiden kan levere vores høje kvalitet til vores kunder.