23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Endnu en lærling med topkarakterer fra J.J. Stål A/S

Simon Egelund Pedersen, der er uddannet Rustfast Industriblikkenslager, kunne den 28. februar 2010 sige farvel til lærlingetiden med topkarakteren 12. Simon hædres med fagets diplom og medalje fra TEKNIQ, og derudover har J.J. Stål A/S nomineret Simon til en medalje hos Dansk Industri og Håndværks Medaljefond i Østjylland. ”Så må vi se om Simon kommer gennem nåleøjet i udvælgelseskomiteen”, udtaler Værkfører Johnny Hansen med et smil på læben.

J.J. Stål A/S har en lang tradition for at uddanne nogle af fagets aller bedste lærlinge. For at opnå dette kræver det ud over den rette indstilling fra lærlingens side også en fremragende indsats fra virksomhedens svende, der indgår i turnusordning med at have et ansvar for at den pågældende lærling kommer rundt i alle fagets yderligheder og teknologier, mens han er på virksomheden. Hertil kommer naturligvis også et tæt samarbejde med lærerne på Hansenberg i Kolding, som er det sted J.J. Stål har valgt, at samarbejde med, når det gælder uddannelse indenfor det rustfri fag.

J.J. Stål, der ligger i Hasselager ved Århus, er high-end underleverandør af komponenter og hele anlæg i rustfri stål og aluminium. Dertil kommer datterselskaberne i Letland – J.J. Stainless (der arbejder med rustfri og alu) og J.J. Metal (der arbejder med sort stål m.v.) – med disse to fabrikker er koncernen i stand til at tilbyde alle former for produktion – lige fra ”one-of-a-kind” til større serieproduktion. J.J. Stål har mange års erfaring med sourcing af alt lige fra enkelt komponenter til hele produktionslinjer til vores 3 fabrikker.

Ud over at tilbyde produktion, hvor kvalitet og leveringstid bare er noget man leverer, så tilbyder koncernen også totalleverancer, der dækker alt fra indkøb af komponeneter, montage, pakning og forsendelse til slutbruger. Koncernen tilbyder også sparring i forbindelse med design og produktion af en helt ny ide og kostreduktion gennem re-design af et eksisterende produkt. I samme forbindelse tilbydes der rådgivning om materialesubstitution, sammenføjningsteknikker, pladeudfoldning og overfladebehandling. Koncernen – J.J. Group – beskæftiger i dag knap 200 højt kvalificerede og kvalitetsbevidste medarbejdere i Danmark og Letland.

Læs mere – se www.jj-group.eu.

Jensen Metal A/S
Stormosevej 6-8
8361 Hasselager
Århus Kommune
Danmark
CVR nummer: DK28290772
P nummer: 1002781243

Send til en kollega

0.032