Hvem er BEUMER Group?
Bliv klogere på hvad BEUMER Group er for en størrelse, når det kommer til vores værdier og filosofi
Med 5400 ansatte i mere end 70 lande og kompetencer indenfor intralogistiske løsninger med fokus på transport, lastning, palletering, emballering, sortering og bagagehåndtering – kan man trods en forståelse for BEUMERS faglige kompetenceområde stadig blive nysgerrig på, hvem BEUMER er – hvilke værdier og hvilken filosofi ligger bag?
En virksomheds værdier og filosofi er måske ikke altid det første man undersøger, når man skal søge et nyt job – det vil for mange formodentligt være jobbeskrivelsen og virksomhedens omdømme. Men netop det sidste er vigtigt at have øje for her, da det i høj grad er værdierne og filosofien, der skaber virksomhedens omdømme.
Så hvis du sidder og er jobsøgende, eller potentielt kunne have lyst til at skifte job, hvis det rette byder sig – så læs med i nedenstående beskrivelse af BEUMER Groups værdier og filosofi, og læs hvordan det afspejles i vores hverdag. Hvem ved – måske du vil opdage, at BEUMER Groups værdier og dine værdier stemmer mere overens end du lige troede.
BEUMER-FILOSOFIEN: Long-term success rather than short-term profit
Vi tror på, at den langsigtede succes kommer via bæredygtig udvikling og pålidelige partnerskaber – og derfor er fokus på den langsigtede succes fremfor den kortsigtede gevinst. Det kræver tillid og solide kerne værdier.
BEUMER Groups værdier: se billede nederst.
Adspurgt, hvordan dette afspejles i hverdagen, fortæller en medarbejder følgende: "Helt fra begyndelsen var det tydeligt at mærke, hvordan både kulturen, filosofien og værdierne herude er en stor del af hverdagen. BEUMER er familieejet og langsigtede i deres fokus, og det skaber en tryghed som medarbejder. Vi går op i at pleje relationerne og har arbejdsfaciliteterne indrettet til, at vi bedre kan samarbejde og sidde hvor vi vil, så det giver mening for lige den dag. Det har været et kæmpe plus for mig at kunne mærke, at de værdier, som jeg blev introduceret for i jobsamtalen, også er at mærke herude."