CoroMill® Dura
Større udvalg af de alsidige solide pindfræsere CoroMill® Dura . Til fleksibel skrub- og sletfræsning i aluminium.
Sandvik Coromant, der er specialiseret i skærende værktøjer, udvider sit sortiment af de alsidige solide pindfræsere CoroMill® Dura med værktøjer, der er specialudviklet til aluminium.
"Disse nye, utrolig alsidige pindfræsere til bearbejdning af aluminium er udviklet til at give fremragende resultater i alle applikationer", fortæller Antti Wikström, Global Product Manager inden for området solide pindfræsere hos Sandvik Coromant. "Kombinationen af meget stabil fræsning, små grater, god overfladekvalitet og minimale vibrationer er ret enestående for en alsidig pindfræser som denne."
"En af de væsentligste fordele ved de nye CoroMill® Dura specialpindfræsere til aluminium er den alsidige performance i alle de forskellige typer skrubfræsning kombineret med muligheden for sletfræsning", fortsætter Wikström. "Op til 2×D fuldsporsfræsning, lommefræsning, 5-20° ramping, hjørnefræsning og meget mere – det hele med den samme pindfræser."
En yderligere fordel er Sandvik Coromants unikke WhisperKut™-koncept, hvor hver spånkanal er omhyggeligt placeret med forskellig afstand til de andre og en individuelt tilpasset spiralvinkel, der effektivt modvirker skadelige harmoniske svingninger. Dette design eliminerer vibrationer helt, og det giver støjsvag, sikker og effektiv bearbejdning.
Standardsortimentet omfatter diametre fra 2-25 mm, spåndybde mellem 1,5-3×D, forskellige halsvarianter, fræsere med større rækkevidde, skarp radius og hjørneradius. Tailor Made®-løsningerne omfatter kvaliteter med belægning til mere abrasive typer aluminium, specifikke diametre, hjørnedesign og forskellige typer skaft.
Online-værktøjsvælgeren CoroPlus® Tool Guide for CoroMill® Dura gør det nemmere for dig at vælge værktøj ved at give anbefalinger til værktøj og skæredata. "At have de rette skæredata er naturligvis en forudsætning for både sikker og effektiv bearbejdning", forklarer Wikström. "Med CoroPlus® Tool Guide for CoroMill® Dura kan vi give de mest akkurate startværdier til en bestemt applikation. Og hvis du har CAM-software med CoroPlus® Tool guide plug-in, så er det endnu nemmere – for du får de mest relevante skæredata anbefalet direkte i dit CAM-program."