23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Y-akse-drejning i alle retninger

Ny bearbejdningsmetode gør det muligt at dreje flere komplekse former med et enkelt værktøj

I de seneste år er der sket en rivende udvikling inden for drejning med nye innovationer som PrimeTurning™ til drejning i alle retninger, ikke-lineær drejning og interpolationsdrejning. "Man kan sige, at disse fordele kombineret med de progressive egenskaber ved moderne maskiner og CAM-software har banet vejen for den nye metode til Y-akse-drejning", fortæller Staffan Lundström, Product Manager Turning hos Sandvik Coromant. "Og nu hvor værktøjerne og metoden er færdigudviklet, ser vi frem til at udforske de muligheder, denne metode vil give vores kunder."


Så hvordan fungerer Y-akse-drejning? Som navnet indikerer, gør denne nye metode brug af Y-aksen, og alle tre akser anvendes simultant under drejningen. Værktøjet roterer om sin egen akse, skæret er placeret på Y-Z-planet til bearbejdning, og fræsespindlens akse interpolerer under drejningen. På den måde kan man bearbejde komplekse former med et enkelt værktøj.


Der er flere fordele ved Y-akse-drejning. Muligheden for at bearbejde flere dele med et enkelt værktøj reducerer cyklustiden. Da der ikke er behov for at skifte værktøj, minimeres risikoen for "overfladefejl" også, dvs. uensartet bearbejdede overflader ved siden af hinanden. De primære skærekræfter er rettet mod maskinspindlen, og det giver forbedret stabilitet og mindre risiko for vibrationer. En konstant indgrebsvinkel forbedrer spånkontrollen markant og gør det nemmere at undgå spånklemning.


Der er udviklet to nye værktøjer til understøtning af Y-akse-drejning. Den nye CoroTurn® Prime-variant er velegnet til bearbejdning af skafter, flanger og komponenter med drejning af frigang. Twin-værktøjet CoroPlex® YT til CoroTurn® TR-profilskær og CoroTurn® 107 runde skær med rail-kobling kan med fordel anvendes til komponenter med lommer og kaviteter.


Vi kan konkludere, at Y-akse-drejning er en metode til simultan 3-akse-drejning med interpolation af fræsespindelaksen. De nye værktøjer kan også anvendes 'statisk' med låst spindel til fleksibel 2-akset drejning med hurtig skærvending. Denne metode er velegnet til alle materialer og kræver en multitask-maskine med mulighed for interpolation af fræsespindelaksen under drejning.

Sandvik Coromant A/S
Herstedvang 14
2620 Albertslund
Albertslund Kommune
Danmark
CVR nummer: DK19430839

Kontaktperson

AS

Send til en kollega

0.046