23948sdkhjf
Del siden
Annonce

KILDE-lærling modtager ML-prisen 2022

Oleg Shapkin fra KILDE Automation i Skive er blandt modtagerne af ML-prisen 2022. Han modtager blandt andet prisen for sit usædvanlige overblik, kæmpe engagement, smittende humør og den høje kvalitet han leverer hver eneste gang.

En augustdag for fire år siden trådte Oleg Shapkin for første gang ind ad døren hos KILDE Automation. Han skulle i skolepraktik i en lille uges tid og snuse til arbejdet i automatiseringsbranchen – og virksomheden og opgaverne tiltalte ham så meget, at han efterfølgende søgte en læreplads. Den fik han heldigvis, for Oleg er en af dem, alle gerne vil ansætte, som det så fint står beskrevet i indstillingen til ML-prisen.

-  Vi er rigtig glade for, at Oleg bankede på døren for fire år siden. Han har fra første dag udvist et usædvanligt overblik og gør et ekstraordinært stykke arbejde. Med Oleg får man en af Danmarks bedste automatikteknikere, fortæller Frank Stokholm, Head of Production hos KILDE.

Automatikteknikerlærlingen selv siger, at han elsker at udvikle sig. Derfor er KILDE også et perfekt match.

-  Det gode ved KILDE er først og fremmest kollegaerne. Vi er rigtig gode til at hjælpe hinanden. For det andet er der gode muligheder for at udvikle sig. Jeg har mulighed for at tage kurser og afprøve forskellige ting i forbindelse med de maskiner, vi bygger. Og det kan jeg godt lide. Jeg er ikke så god til at stå stille, siger Oleg Shapkin med et glimt i øjet.  

Ægteskabelig konkurrence
I hjemmet i Stoholm uden for Skive falder snakken ofte på automatik. Oleg og hans kone Julia færdiggjorde nemlig begge deres uddannelser som henholdsvis automatiktekniker og industritekniker i juni. Faktisk blev hun også indstillet til ML-prisen, men måtte se sig slået på målstregen af sin mand.

-  Det betyder meget, at vi har kunnet støtte hinanden gennem hele forløbet, udtaler Oleg. Vi har kæmpet både med og mod hinanden – på en god måde. Vi har helt sikkert gjort hinanden bedre.  

Hvor bronzeskulpturen skal placeres, er dog ikke afgjort endnu. Står det til Oleg, skal der findes en god plads midt i stuen. Både han og konen er konkurrencemennesker, så det er en god måde at drille lidt – men også fordi hun har fortjent prisen lige så meget som ham selv.

En stille ukrainer i spotlyset
Oleg Shapkin er ikke en mand, der normalt stjæler spotlyset. Faktisk har han det bedst ved ikke at være for meget i fokus. Men i disse dage fortjener han al den opmærksom, han får – i hvert fald hvis man spørger hans leder Frank Stokholm:

-  Oleg er en rigtig fin og behagelig fyr. Alle kan jo lide Oleg – og det er derfor han er indstillet af både os og skolen. Han giver sig altid 110%, er enormt kvalitetsbevidst og efterlader altid tilfredse kunder. Hvis noget brænder på, er han altid en af de første til at melde sig. Han er en dem, der går forrest og han går all-in. Hans kone er på samme måde, men kom desværre ikke igennem nåleøjet. Det synes jeg faktisk, hun burde. De arbejder hårdt og uanset hvad, er der altid masser af overskud. For eksempel kom deres forældre hertil fra Ukraine midt under svendeprøven, hvor Oleg og konen tog sig af dem og hjalp dem med at finde et sted at bo. Og de scorer stadig topkarakter begge to og har overskud til at være der for deres to små børn – det er vildt imponerende.

Fredag tager han konen under armen og drager af sted mod Den Sorte Diamant i København, hvor han sammen med 25 andre lærlinge modtager årets ML-pris.

Kilde Automation
Ulvevej 21
7800 Skive
Skive Kommune
Danmark
CVR nummer: DK15417994
P nummer: 1000920107

Kontaktperson

KV
Kristian Villadsen
kvi@kilde-as.com

Send til en kollega

0.033