Masser af inspiration at hente på DKT
Mia og Claus fra vores udviklingsafdeling var i sidste uge på DKT messen i Tyskland og de blev inspireret i forhold til bl.a. produktionsmetoder og -udstyr.
I sidste uge besøgte Mia og Claus fra vores udviklingsafdeling DKT messen (Deutsche Kautschuk-Tagung) i Nürnberg, Tyskland.
DKT er en af verdens største gummi-messer og et spændende sted at lade sig inspirere i forhold til produktionsmetoder, -udstyr og hvad der ellers sker indenfor gummi.
Ifølge Mia var DKT bestemt et besøg værd: "Vi fik masser af inspiration og viden med hjem i forhold til hvilket udstyr vi skal bruge for at kunne lave vores eget testcenter, der kan hjælpe vores kunder og forbedre kvalitetskontrollen".
Claus fortsætter: "Jeg var også begejstret for messen og fik en masse brugbar viden omkring maskiner, der kan optimere vores produktionsprocesser og automatisering".
Bæredygtighed var selvfølgelig også et vigtigt tema i Nürnberg og vi blev klogere på mulighederne for at reducere klimaaftrykket fra gummi råmaterialer og genanvendelse af gummi efter udfasning af et produkt.