23948sdkhjf
Del siden
Annonce

CIDAN Machinery Group AB køber Thalmann Maschinenbau AG

Svenske CIDAN Machinery Group AB har købt langbukke producenten Thalmann Maschinenbau med base i Schweiz.

CIDAN Machinery Group er en af verdens førende, innovative leverandører til metalindustrien. Koncernen har produktion i Sverige og Østrig samt kontorer i flere europæiske lande, USA og Kina. Virksomheden blev grundlagt i 1907 og har hovedkvarter i Götene, Sverige.

Thalmann Maschinenbau er en af verdens førende virksomheder inden for langbukke teknologi. Virksomheden har en stærk række af innovationer, der fører til betydelige effektivitetsforbedringer, omkostningsreduktioner, samt højere præcision og fleksibilitet i pladebearbejdningsprocessen. Virksomheden blev grundlagt i 1948 og opererer fra Frauenfeld i Schweiz.

Med købet af Thalmann Maschinenbau AG tilføjer CIDAN endnu et stærkt brand til sin i forvejen stærke portefølje, som ud over moderselskabet selv omfatter Göteneds, Forstner og NuIT.

Thalmann vil fortsat være centrum for innovation og produktion af langbukkemaskiner. Thalmanns 50 medarbejdere bliver en del af CIDAN Machinery Group og fortsat være ansatte i Frauenfeld. CIDAN fortsætter med at bygge videre på teamets styrker med det mål at vokse yderligere i segmentet for langbukkemaskiner.

Fremtidssikre trin

Købet markerer et stort skridt fremad for begge virksomheder, hvilket skaber en producent af pladebearbejdningsmaskiner og software, der integrerer alle enheder fra pladesaks, coilanlæg, roll-formere, svingbukkere til langbukkemaskiner.

Petter Hjelmqvist, adm. direktør i CIDAN Machinery Group, udtaler:

"Vores strategi er baseret på at levere innovationer, som kunderne ønsker, yde den bedste service og levere produkter af højeste kvalitet. Købet af Thalmann passer perfekt ind i denne strategi.

CIDAN og Thalmann deler allerede en fantastisk historie. I mange år har virksomhederne været de to førende inden for langbukkemaskiner i USA.  Nu vil CIDAN-koncernen gøre Thalmann stærkere, og Thalmann vil gøre CIDAN-koncernen stærkere. Vi ser frem til fortsat at udvikle CIDAN´s og vores kunders drift."

One-Stop-Partner

Firmaernes kombinerede styrker giver kunderne yderligere fordele. CIDAN's strategi er at blive en One-Stop Partner for pladeindustrien. Fra nu af vil pladeindustrien have en kontakt hvor de kan købe en bred vifte af maskiner og softwareløsninger til pladebehandling, samt have adgang til et stort team, der tager sig af service og eftermarkedsstøtte.

CIDAN, Forstner, NuIT og Thalmann i én gruppe giver gode muligheder for at integrere en komplet pladeproduktionslinje. Industri 4.0 og digitalisering kombineret med intern udvikling af integrerede softwareløsninger vil give kunderne yderligere fordele.

Disse omfatter optimering af supply chain processer og lean produktion samt muligheder for e-handelsløsninger. ”One-stop-partner” konceptet giver en komplet produktionslinje og servicetilbud fra coil til bukket emne, herunder langbukning.

I gode hænder

Marco Cappello, tidligere administrerende direktør/medejer af Thalmann Maschinenbau AG , siger stolt:

"Martin Thalmann og jeg er meget glade for, at vi med CIDAN som ny ejer af Thalmann vil sikre medarbejdernes og fabrikkens fremtid i Frauenfeld - En langsigtet fremtid.

CIDAN er en velkendt, kraftfuld og innovativ virksomhed, der har sat kunderne i centrum for sin strategi, ligesom Thalmann har gjort gennem årene."

Marco Cappello vil arbejde for CIDAN med fokus på langbukke løsninger til distributører og agenter. Derudover vil han strategisk støtte CIDAN ved at bidrage til porteføljens vækst og bringe nye løsninger og fordele til pladebearbejdningsindustrien og byggesektoren.

Frauenfeld-teamet styrkes direkte med Gerhard Zech som CEO. Gerhard Zech har med succes arbejdet for Forstner i Østrig og CIDAN Tyskland som chef og CEO i  mange år, og vil også tage ansvar for Frauenfeld.

Shaping tomorrow´s world

Kunder indenfor pladebearbejdning er på udkig efter klare fordele. Ifølge CIDAN ønsker kunderne, at deres udstyrsleverandør skal levere: En fejlfrit fungerende maskine med automatiserede løsninger, der reducerer omkostningerne, øger effektiviteten og forbedrer sikkerheden, en lydhør servicevirksomhed og muligheder for at vokse.

Som en global leverandør af banebrydende pladebearbejdningsmaskiner sætter CIDAN Machinery kunden og andre samarbejdspartnere i centrum for sin strategi. Tillid, integritet og gennemsigtighed er værdier, som CIDAN har som grundlag for at opbygge langsigtede partnerskaber.

Med denne strategi og disse værdier er CIDAN overbevist om, at de vil leve efter brandløftet: "Shaping tomorrow's world".

CIDAN Machinery
Skolevænget 16
8300 Odder
Odder Kommune
Danmark
CVR nummer: DK42017795

Kontaktperson

Hans Ole Holm
Salgschef Danmark
+45 21645375 hoh@cidanmachinery.com

Send til en kollega

0.031