23948sdkhjf
Del siden
Annonce

IMAS sorterer nu sit affald i 11 containere

Fra årsskiftet 2022/23 skal alle danske virksomheder – fra den mindste enkeltmandsvirksomhed til den største koncern – sortere sit husholdningslignende affald.

Hos IMAS har vi dog allerede nu indført sorteringen i 11 forskellige typer affald, hvilket betyder at mere af maskinfabrikkens affald bliver til genanvendelige ressourcer.

”Vi har i hele IMAS’s historie haft fokus på genanvendelse, fordi fraskær af de metaller, som vi bearbejder på vores CNC-fræsere og CNC-drejere, er mange penge værd,” siger vores direktør Allan Rasmussen. Det samme gælder den olie, som bruges til at smøre maskinerne og køle emnerne under bearbejdning. Den opsamles, renses og bruges igen.

Men nu skal medarbejderne altså til at vænne sig til at lægge æbleskrog og madrester fra frokostpausen i Biospanden samt mælkekartoner i affaldsspanden til Mad- og drikkekarton. Ligesom plast og træ får sine egne dedikerede skraldespande hos IMAS. Det betyder, at alle medarbejdere skal til at have nye vaner i dagligdagen, men det bliver ifølge Allan Rasmussen ikke svært:

”Vi har talt om det og introduceret de nye affaldscontainere på et internt møde, og medarbejderne bakker den nye affaldssortering op. De har for eksempel efterspurgt en meget tydelig markering af, hvilke containere der er til hvilken type affald, så det bliver nemt at gøre det rigtigt på en travl arbejdsdag,” siger Allan Rasmussen.

Med den nye affaldssortering er nye affaldscontainere rykket ind på fabrikken. Så der nu er containere med mærkater for Plast, Papir, Restaffald, Pap, Mad- og drikkekartoner, Farligt Affald, Bioaffald og fire forskellige containere til forskellige typer af Metal.

IMAS vil gerne bidrage med miljøforbedringer

”Vi vil gerne bidrage til mere genbrug og miljøforbedringer med større grad af affaldssortering. Det er fint, at vores bioaffald nu kan genbruges til eksempelvis energi, kompost eller andet,” siger Allan Rasmussen.

Han er optaget af, hvad IMAS i praksis kan gøre, stort som småt, for at bidrage til et bedre miljø og lavere forbrug af energi og ressourcer. Derfor er IMAS også med i DI’s Netværk for cirkulær økonomi, et forum for virksomheder, der har interesse i, arbejder med eller ønsker at blive opdateret på cirkulær økonomi.

Via dette netværk får IMAS mulighed for at holde sig opdateret om kommende EU-lovgivning og andre initiativer indenfor cirkulær økonomi. Desuden møder IMAS andre virksomheder i netværket, som der kan udveksles erfaringer og deles viden med.

”Vi har kun én klode, så vi er nødt til at orientere os mere mod bæredygtighed, genbrug og spare på jordens ressourcer,” siger Allan Rasmussen.

IMAS’s affald hentes efter behov, hvilket sparer CO2

Det er firmaet City Container, som afhenter og håndterer IMAS’s forskellige fraktioner af affald, og containerne tømmes kun, når de er ved at være fyldt op.

”Det er supersmart, at vi kan bestille tømning via appen CityWeb. På den måde tømmes vores affaldscontainere kun, når der er brug for det, frem for efter et fast skema. Når skraldebilen kun kommer efter behov, sparer vi transport og dermed CO2,” siger Allan Rasmussen.

Appen CityWeb giver IMAS mulighed for nemt at få overblik over de tilgængelige containere, mulighed for at bestille tømning af containere, når der er behov for det, og mulighed for at hente informationer om tidligere afhentninger. Alt sammen direkte fra en mobil, tablet eller computer.

IMAS A/S
Geminivej 4
2670 Greve
Greve Kommune
Danmark
CVR nummer: DK48248713
P nummer: 1001910957

Kontaktperson

AR

Send til en kollega

0.157