23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Opstart af renovering af en 31 ton bedfræser

Tirsdag den 4. Maj modtog Bast & Co endeligt en stor bedfræser fra en kunde i Norge.

Forhandlinger om reparationen havde stået på siden efteråret 2019 og endeligt, da vi var blevet enige om omfanget af opgaven i marts 2020, så lukkede Norge og Danmark ned og reparationen blev sat på hold. Men nu er maskinen ankommet til Bast & Co på 2 blokvogne fra Klepp Spesialtransport.

Selve maskinen vejer 31 ton og bordet 14 ton, så det er en ordentlig krabat at håndtere.

Maskinen blev løftet af blokvognene med 2 mobilkraner fra Knud Gade og efterfølgende kørt ind på værkstedet på skøjter.

I dagene efter ankomsten blev maskinen demonteret. Tårn, borde og vanger m.m. blev demonteret og renset ned før slibning på Bast & Co’s store slibere. Over de sidst par uger er der blevet slebet dag ud og dag ind på 2 af de store slibere i Bast & Co’s værksted. Der er tale om absolut præcisionsarbejde, der tager mange timer.

Maskinen skal opgraderes med komplet retrofit. Foruden den mekaniske genopretning af vanger og slæder, renovering af kugleskruer, renovering af spindel og vinkelhoved, så skal der monteres ny Heidenhain 640 styring med nye drev og målesystem.

Bast og Co står selv for alt det mekaniske og det elektriske arbejde på maskinen og kan således lave alle opgaver under et tag.

Bast & CO. A/S
Porchevej 2
7100 Vejle
Vejle Kommune
Danmark
CVR nummer: DK17085344
P nummer: 1001219473

Kontaktperson

RLM
Randi Louise Møller
randi@bastogco.dk

Send til en kollega

0.047