23948sdkhjf
Del siden
Annonce

X5 FastMig. Ny MIG/MAG-familie fra Kemppi

Kemppi lancerer en helt ny serie af højtydende industrielle invertere til multiprocessvejsning i stål, MIG/MAG, LiftTIG, MMA og fugning. X5 FastMig er udviklet i samarbejde med professionelle svejsere.

X5 FastMig leveres i en manuel og en synergisk udgave på 400 A eller 500 A, med høj intermittens, som øger produktiviteten ved MIG/MAG svejsning. X5 FastMig sikrer qua sin opbygning en forbedret ergonomi, svejsekvalitet og brugeroplevelse anno 2020+.

Hurtigere svejsning, bedre kvalitet

X5 FastMig er kommet til verden med det bedste fra topmodellen X8 og alle de gode dyder fra FastMig M serien, som afløses hen over sommeren 2021. X5 indeholder Kemppis DNA som er kendetegnet ved stor holdbarhed, enkel betjening og gennemtænkte detaljer. Med X5 klares nye som gammelkendte udfordringer ved svejsning i stål, eksempelvis i åbne rodsømme, snævre og dybe fugegeometrier og problematikkerne ved blandbueområdet. Et helt nyt og ultra præcist princip for tænding ved hjælp af Touch Sense Ignition er standard i alle modeller. TSI minimerer svejsesprøjt uanset tråd-/gaskombinationen og reducerer markant efterbehandlingen. X5 kan loades med WISE processer eller nye svejseprogrammer via Kemppi Connect fra My Kemppi hjemmesiden og ilægges med mobilen.

Brugervenlig betjening

Brugervenlighed er kernen i X5 FastMig. Den grafiske og slagfaste 5,7" TFT-skærm appellerer til det hårde miljø hvor de professionelle svejsere har deres gang. Det tager under 10 minutter at blive fortrolig med den grundlæggende betjening uanset sprogvariant. På brugerfladen kan min. og max. strømniveauer indstilles så du let kan overholde dine WPSér.

Fremragende svejseergonomi

Den ergonomisk designede trådboks med LED lys, hvor trådspolen isættes fra oven, sparer plads og giver bedre komfort ved skift af trådspoler. Justerbar ophængning – selv ved dobbeltopsætning – giver lettere adgang.

Fleksibel indstilling af udstyret

Det modulopbyggede system med et omfattende udvalg af tilbehør som eksempelvis aflastningsarm, transportvogne, mellemkabler i forskellige længder og trådløs fjernbetjening er blot en del af helheden.

Kemppi A/S
Literbuen 09
2740 Skovlunde
Ballerup Kommune
Danmark
CVR nummer: DK11450601

Kontaktperson

Mogens Jantzen
Sales Assistant, Financial Accountant
+45 44941677 mogens.jantzen@kemppi.com

Send til en kollega

0.049