Oplev 3D scanning på Automatik 2020
Zebicon står klar, når Automatik-messen gør det muligt for erhvervslivet at mødes igen under trygge forhold.
Hos Zebicon er det tydeligt at automatisering er vejen frem, også inden for emneopmåling og kvalitetskontrol. Det har vi specielt kunne mærke ved den stigende efterspørgsel, der de seneste år har været, på de automatiserede løsninger fra GOM. Derfor kan du møde Zebicon på årets Automatik-messe den 8.-10. september.
Særligt ATOS ScanBox, som udfører 3D scanning og den efterfølgende analyse og rapportering automatisk, er blevet udbredt i udviklings- og kvalitetsafdelinger hos mange danske produktionsvirksomheder.
Disse high-end systemer har dog haft særlig interesse hos store virksomheder, hvorfor GOM i år lancerede GOM ScanCobot, som er et automatiseret alternativ, der også taler til små og mellemstore virksomheder.
Læs mere om de automatiserede 3D scanner-løsninger fra GOM
Oplev nyhederne i Brøndby
På Automatik-messen vil Zebicon præsentere de seneste nyheder inden for 3D scanning og måleteknik. De besøgende vil blive præsenteret for mulighederne med GOM ScanCobot og de øvrige automatiserede løsninger fra GOM.
Derudover kan de besøgende opleve live-demonstration af high-end scanneren ATOS 5 og den nye ATOS Q, som er en hurtig, kompakt og alsidig 3D scanner. Her er det også muligt at få en snak om emneopmåling, kvalitetskontrol og automatisering i egen virksomhed.