23948sdkhjf
Del siden
Annonce

GRUBER uddanner værktøjsmagere til fremtiden

Der er i høj grad brug for 17-årige Mikkel Jensen, der er i lære hos GRUBER. Gennemsnitsalderen i metalbranchen er nemlig høj. Mellem 500 og 700 faglærte går hvert år på pension, mens der kun kommer 200-300 nye til.

 

GRUBER tager ansvar for at sikre jern- og metalbranchen faglært arbejdskraft i fremtiden. Tre ud af GRUBERs 15 ansatte er lærlinge


”Det er helt perfekt!”

Mikkel Jensen smiler bredt ved spørgsmålet om, hvordan han oplever at være i lære som værktøjsmager hos GRUBER.

”Kollegaerne er rigtig gode til at vise mig, hvordan jeg skal gøre og bagefter give mig plads til selv at prøve mig frem.”

Mikkel Jensen er med sine 17 år den yngste lærling hos GRUBER. Udover Mikkel Jensen har GRUBER yderligere to lærlinge: Voksenlærlingen Simon Seif Scholz, der er på skole i øjeblikket, og den 28-årige Benjamin Bidstrup, der bliver færdigudlært i efteråret 2020. Benjamin Bidstrup er ligesom Mikkel Jensen meget glad for sin læreplads hos GRUBER.

”Det har bare været skidegodt”, siger Benjamin Bidstrup og fortæller om sine fremtidsplaner: ”Jeg vil gerne blive her i virksomheden, og forhåbentlig kan jeg på sigt blive en del af virksomhedens ledelse.”

 

Lærlinge skal sikre fremtiden

CEO for GRUBER Poul Bek er positiv over, at lærlingene gerne vil blive i virksomheden, når de er udlært. Det giver nemlig GRUBER den kompetente arbejdskraft, som der bliver behov for, når virksomhedens ældste medarbejdere går på pension.

”GRUBER har altid haft tradition for at tage lærlinge. Vi ser det som vores ansvar at bidrage til at uddanne næste generation. Men i øjeblikket har vi tre lærlinge, hvilket er flere, end vi plejer. Den landsdækkende mangel på faglært arbejdskraft, der truer i fremtiden, forsøger vi at imødegå ved selv at uddanne vores medarbejdere,” fortæller Poul Bek.

I både Danmark og Europa kæmper værktøjsfabrikker i øjeblikket med mangel på kvalificeret arbejdskraft, hvilket betyder, at mange fabrikker må sige nej til opgaver. Men ifølge prognoser fra Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd bliver den tendens kun værre i fremtiden. Beregningerne viser, at Danmark allerede i 2025 vil mangle 30.000 faglærte indenfor jern- og metalindustien. Manglen på faglært arbejdskraft kan betyde, at danske virksomheder vil miste ordrer, blive tvunget til at få produceret i udlandet og i værste fald lukke.

 

Læs resten af artiklen her.


Lærlingen Benjamin Bidstrup er udlært i 2020 og bliver derefter ansat som værktøjsmager i GRUBER.
(Foto: Brita Starcke)

GRUBER
Ole Rømers Vej 32
6100 Haderslev
Haderslev Kommune
Danmark
CVR nummer: DK85121219
P nummer: 1002712005

Kontaktperson

Send til en kollega

0.048