23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Migatronic Automation har vundet millionordre til England

Leverandør af svejseautomatiseringsløsninger Migatronic Automation i Aabybro har vundet millionordre på to ens svejserobotanlæg til Bailey Trailers’ produktion af landbrugsvogne i Sleaford i England.

Migatronic Automation var i skarp konkurrence med en lokal leverandør af svejseautomatiseringsløsninger, men et tæt samarbejde mellem Migatronic Automation, Migatronic Welding Equipment Ltd. samt Migatronic forhandler Drayton Welding Ltd. i Sleaford sikrede ordren.

Løsningerne, som skal leveres i foråret, indeholder begge en langarmet Fanuc robot på kørebane til svejsning af meget store emner samt en Migatronic Sigma Robo MIG/MAG svejsemaskine. Derudover indeholder løsningerne offline programmering, som giver mulighed for at generere nye robotprogrammer offline på PC og derved øge anlæggets driftstid væsentligt. To manipulatorer roterer de store vogne, som holdes fast af specialdesignede fiksturer, der kan tilpasses flere emner.

Bailey Trailers har allerede investeret i Migatronics kollaborative CoWelder svejserobotløsning, men de to nye robotanlæg er Bailey Trailers første fuldautomatiserede robotsvejseløsninger.  Derfor har virksomheden høje forventninger til investeringen, som muligvis bliver til flere anlæg i fremtiden.

”Vi vil gerne bruge de mest avancerede produktionsprocesser. Vi tror på, at det betaler sig altid at kigge frem mod nye succeser, hvilket vores seneste investering i svejseautomatisering er en del af. Vi ser meget frem til samarbejdet med Migatronic Automation”, siger Richard Bailey, Head of Design hos Bailey Trailers.

Kender Migatronic i forvejen

Bailey Trailers udvikler og producerer landbrugsvogne af højeste kvalitet primært til hjemmemarkedet, men eksporterer også til skandinaviske markeder. Virksomheden har i forvejen en stor manuel svejseproduktion med 50 svejsere ansat, som alle bruger Migatronic svejsemaskiner.

Migatronic Automation A/S
Knøsgårdvej 112
9440 Aabybro
Jammerbugt Kommune
Danmark
CVR nummer: DK10086876
P nummer: 1000015626

Send til en kollega

0.031