23948sdkhjf
Del siden
Annonce

BILA RoboPower T850 - maskinbetjening til tunge emner

BILA er ude med en ny robotcelle til maskinbetjening af tunge emner. Det er en udvidelse af BILA RoboPower konceptet til maskinbetjening, der blev lanceret for godt to år siden med stor succes hos både små og store virksomheder.

BILA er ude med en ny robotcelle til maskinbetjening af tunge emner. Det er en udvidelse af BILA RoboPower konceptet til maskinbetjening, der blev lanceret for godt to år siden med stor succes hos både små og store virksomheder.

BILA RoboPower er en fleksibel robotcelle, som er ideel til både mindre og større seriestørrelser. Cellen er flytbar, så den nemt og hurtigt kan flyttes rundt mellem flere CNC-maskiner og være klar til produktion i løbet af 20-30 min. BILA RoboPower er med til at give et bedre flow for den enkelte operatør, som kan arbejde mere effektivt på sine maskiner uden at blive afbrudt af emneskift. Operatøren får derved frigivet mere tid til blandt andet programmering, opstilling og kan betjene flere maskiner af gangen.

Betjening af emner på op til 50 kg.
Nu har BILA videreudviklet på BILA RoboPower konceptet med en ny model med endnu flere funktioner. På eksisterende model er emnevægten begrænset til 10 kg., men med den nye model kan emnevægten komme helt op på 50 kg.

Fokus på arbejdsmiljøet
Robotcellen er mere kompakt end tidligere, og selve robotten er påmonteret en fleksibel karnap, der kan justeres i forhold til den maskine, den skal betjene. På den måde er der også en større rækkevidde ind til maskinen, og operatøren får altså mere plads til at betjene maskinen manuelt, og dårlige arbejdsstillinger bliver derved mindsket. Desuden er der plads til, at de tunge emner kan sættes på emnebordet med en kran, hvilket forhindrer tunge løft.

Ubemandet kørsel
Den nye BILA RoboPower T850 kan ligesom den første model køre flere timer af gangen uden operatør i hverdagen, men den kan også køre ubemandet efter fyraften. Ønsker man at køre større seriestørrelser, så er der et ekstra emnebord monteret, så emnerne kan køre ind i den ene ende og komme færdigbearbejdet ud af den anden ende (som vist på billedet).

Vil du vide mere om BILA RoboPower T850, så kontakt endelig Sales Manager Lars S. Rasmussen pr. mail lsr@bila.dk eller mobil 20305177.

BILA A/S
Industrivej 18
7900 Nykøbing M
Morsø Kommune
Danmark
CVR nummer: DK12047894
P nummer: 1000321731

Send til en kollega

0.047