Efter 5 timer var spåncontaineren fyldt...
Endnu en succes med fræseren Maykestag Speedcut 4.0...
Hos virksomheden Recon A/S har en af KJVs spåntagningsspecialister, Niels Dejgaard, udført en optimeringsproces med fræseren Maykestag Speedcut 4.0.
Recon A/S anvender Maykestag-fræseren Speedcut 4.0 i flere af deres processer, hvor der er fokus på fræserens levetid, og hvor overflader samt processikkerhed er af afgørende betydning, da der arbejdes med relativt lange effektive indgrebstider.
I denne nye optimeringscase skulle Speedcut 4.0 fræseren i Ø12 anvendes til fræsning af kontur i formværktøj. Formværktøjet fremstilles i materialet ORVAR Supreme W.nr. 1.2344, der anvendes rigtig meget inden for værktøjsfremstilling.
Fræseren er opspændt i en Fahrion Centro P-holder i BT40 udgave med ident nr. CP32 BTP40-A-75, der sikrer effektiv holdekraft samt med spændetang ER32 med 2 my rundløb og derfor optimal rundløb på den anvendte fræser. Fræsningen blev gennemført på en MATSUURA MC800 VG vertikal fræser.
Processen er gennemført "tørt" - og med luft - for at fjerne spåner fra emnerne og processen.
Fræseren havde en effektiv spåntid på 5 timer, og det rykkede rigtig mange spåner ud af processen - hvilket også ses tydeligt i spåncontaineren.
KJVs spåntagningsspecialist Niels Dejgaard, der optimerede hos Recon A/S.