23948sdkhjf
Del siden
Annonce

R&D får stærkere fodfæste på det europæiske marked

R&D udvider deres internationale tilstedeværelse med nyt kontor i Berlin. Åbningen af det nye kontor sker som led i deres strategiske planer om et stærkere fodfæste på det europæiske marked.

R&D åbner deres første kontor i Tyskland med et ønske om en mere central placering i forhold til både tyske kunder og det europæiske marked. Med det nye kontor i Berlin vil ingeniørvirksomheden bestræbe sig på at udvide deres projektportefølje samt at styrke forretningen og skabe øget synlighed omkring deres kompetencer. 

Øget tilstedeværelse inden for vind-, fly- og bilindustrien
R&D har i en længere periode undersøgt, hvor det strategisk vil være bedst at åbne en ny afdeling i Europa. ”Vi ønsker at øge vores tilstedeværelse inden for vind-, fly- og bilindustrien. Med det nye kontor i Berlin vil vi få muligheden for at skabe en lokal forankring i forhold til kunderne inden for de respektive industrier,” siger Axel Manøe Jepsen, administrerende direktør i R&D og fortsætter: ”Planen er at få etableret projektteams, som skal løse konkrete opgaver for kunderne. Med de lokale ressourcer vil vi få muligheden for at indlede et tættere samarbejde med kunden og målrette vores fokus yderligere, så vi fortsat kan skabe værdifulde resultater”. 

Med kontoret i Berlin har R&D nu kontorer i 3 europæiske lande, og vil fortsætte med at overveje andre ekspansionsmuligheder. ”I denne proces er det vigtigt for os at sikre, at vores høje kompetenceniveau følger med ekspansionen, da det er hele fundamentet i vores forretning,” siger Axel Manøe Jepsen.

Erfaren mand i spidsen for den nye afdeling
Gregor Krause, som kommer fra en stilling som Project Management Team Leader Test Systems and Industry, får det overordnede ansvar for den nye afdeling i Berlin. Han har mange års erfaring og et solidt kendskab til fly-, og vindindustrien samt det tyske marked gennem sine tidligere stillinger, hvor hans ekspertise og kompetencer vil være til stor gavn for R&D’s succes på det europæiske marked. ”R&D besidder et stort internationalt potentiale. Jeg ser frem til at indfri det potentiale og udvide R&D’s tilstedeværelse, hvor mit primære fokus vil være på Tyskland og de omkringliggende lande”, siger Gregor Krause, Head of Germany i R&D.

R&D Test Systems
Sigma 3
8382 Hinnerup
Århus Kommune
Danmark
CVR nummer: DK37844179

Send til en kollega

0.032