Quick-Supply - et nyt koncept fra KJV
Forvent store besparelser med QuickSupply - et nyt KJV-koncept, der sætter ekstra fokus på at optimere processer omkring indkøb og lagerhåndtering.
Der står QuickSupply på de nye lagerautomater, som KJV nu introducerer på det danske marked. Automaterne er udviklet og produceret af virksomheden Cribmaster, der er en af verdens førende producenter af industrielle lagerautomater. Alene i Europa har CribMaster solgt mere end 2.000 lagerautomater.
KJV-direktør Kristian Løftgaard udtaler: "Vi er glade for at have fået CribMaster som samarbejdspartner. De har en stor professionel organisation, som i hverdagen vil arbejde tæt sammen med KJV om at give vore kunder en høj service og en garanti for, at QuickSupply-konceptet giver den forventede optimering af indkøbsprocesser og lagerhåndtering".
Forvent store besparelser
Erfaringer viser, at de nye lagerautomater reducerer omkostningerne forbundet med indkøb og lager betragteligt – nogle steder med op til 40% samt at produktionsstop, flaskehalse og forsinkelser undgås, fordi der altid er det rigtige på lager. Det betyder desuden, at lagerbinding, svind samt afskrivninger på døde varer mindskes markant.
Det har også vist sig, at arbejdsgange og administration ved indkøb og lagerstyring effektiviseres eller overflødiggøres. Der skal ikke længere bruges tid på tidskrævende optælling og genbestilling eller med at lede efter varerne i skuffelagre og hylder rundt omkring.
Lagerautomaten sender automatisk en genopfyldningsordre til leverandørerne inden virksomheden løber tør for varen. Virksomheden kan vælge selv at stå for genopfyldningen af automaten - eller lade KJV gøre det.
Ud over at holde styr på vareforbruget kan nogle automater f.eks. også genoplade værktøj, håndtere serviceintervaller samt oplyse om behov for genopslibning af skærende værktøjer.
Skræddersyet løsning
Hver QuickSupply-løsning optimeres til den enkelte virksomhed. Ifølge KJV-direktør Kristian Løftgaard: Efter en dialog med kunden kommer vi med et forslag, der bl.a. omfatter model, indretning, ønskede statistikker, implementeringsmodel og finansiering. Når vi har fundet den optimale løsning sammen med kunden forbereder vi automatens produktdatabase, lokale skærmbilleder, indkøbsmønstre, m.v. Efter at automaten er stillet op, uddanner vi de relevante medarbejdere. Ofte får udvalgte medarbejdere deres egen konto - dette resulterer typisk i større ansvarlighed omkring produktforbruget".
Til forbrugsvarer
QuickSupply lagerautomaterne anbefales til forbrugsvarer, der anvendes løbende og flere gange - f.eks. skærende værktøjer, befæstigelse, værnemidler, slibeskiver, el- og håndværktøj, sliddele, måleværktøj, smøremidler og spray. Efter endt brug kan varerne lægges tilbage i automaten. Automaterne opstilles som udgangspunkt enkeltvist – men flere kan nemt tilføjes efter behov. Typisk opstilles automaterne i produktionen så tæt på hvor varerne forbruges for derigennem at spare tid.
Yderligere info
KJV tilbyder flere typer automater, der dækker de fleste virksomheders behov. Ligeledes tilbydes flere forskellige finansieringsmodeller.
På www.kjv.dk kan du læse mere om konceptet og de enkelte automater.