23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Partner søges til produktion af sportscykel til ældre og folk udfordret af dårlig balance

Engelsk udvikler af sportscykel til det voksende marked af ældre og folk med neurologiske betingede udfordringer af balance, søger partner til videreudvikling, produktion og kommercialisering.

Den engelske virksomhed har udviklet en dynamisk trehjulet letvægtscykel der skal appellere til aktive ældre og folk hæmmet af neurologiske problemer med balance.

Cyklen har et ukonventionelt men dynamisk design og udnytter en innovativ styring samt affjedring af de forreste hjul, til at sikre at cyklens manøvrerende egenskaber ikke forringes på trods af det ”ekstra” hjul.

Undersøgelser fra England viser, at syv ud af ti personer med fysisk handicap har et ønske om at føre en mere aktiv livsstil. Dertil viser en opgørelse fra ”Neurological Alliance” at der, i UK, lever 10 mio. mennesker med en neurologisk sygdom der virker begrænsende i hverdagen. Med udgangspunkt, blandt andet i disse opgørelser, beskriver den engelske virksomhed et stort uudnyttet markedspotentiale i UK.

Der søges en partner til et “joint-venture” og/eller en produktionsaftale indebærende et samarbejde om finpudsning og tilpasning af nuværende design og materialevalg samt kommercialisering af cyklen. Dertil ønskes et samarbejde om implementering af elmotor på cyklen.

 

For mere information, kontakt:

Mads Selvejer Plum

Enterprise Europe Network

Tlf: 31636915

E-mail: stagiaire5@southdenmark.be

Enterprise Europe Network
NordDanmarks EU-Kontor
Niels Jernes Vej 10
9220 Aalborg Ø
Aalborg Kommune
Danmark
CVR nummer: DK36274433

Send til en kollega

0.047