23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Danske virksomheder skal vokse ind i himlen

FORCE Technology og Alexandra Instituttet arbejder sammen i et nyt rum-projekt, som skal synliggøre og styrke danske virksomheders mulighed for at udvide deres forretning til også at omfatte rummet.

Projektet inkluderer både up- og downstream aktiviteter, som de er beskrevet i den nye nationale rumstrategi, der blev offentliggjort den 23. juni 2016. Rum-projektet er medfinansieret af Uddannelses- og Forskningsministeriet, for at GTS-virksomhederne skal kunne hjælpe danske virksomheder til at få del i de mange muligheder, der findes for at gøre forretning baseret på rummet. 

Små satelitter - et marked for danske virksomheder
Mulighederne er større end nogensinde, dels fordi der i disse år tilbydes gratis adgang til observations- og positionsdata fra satellitter, og fordi markedet for små satellitter er stærkt stigende. Et marked hvor danske virksomheder kan få fodfæste, da udviklings- og opsendelsesomkostninger samt udviklingstid er markant mindre sammenlignet med den klassiske opsendelse af meget store satellitter. 

De lavere udviklings- og opsendelsesomkostninger skaber grobund for et nyt vækstmarked for special purpose satellitter, hvor up- og downstream-interessenter er tættere forbundne i en betydeligt kortere udviklingscyklus.

Up- og downstream-produktløsninger
Upstream-produktløsninger inkluderer udstyr og komponenter, som skal sendes ud i rummet og dermed bliver udsat for ekstreme påvirkninger, sammenlignet med de fleste andre miljøer vi kender til. Et instrument eller en komponent skal kunne tåle voldsomme G-påvirkninger under opsendelsen, og i rummet skal de kunne fungere, når de bliver udsat for store temperaturudsving fra sol og skygge, vakuum og kosmisk stråling. 

Downstream-produktløsninger henviser til udnyttelse af data, som stilles til rådighed fra satellitter i kredsløb. Alle er bekendt med satellit-tv og GPS-systemet. Senest er der tilkommet et nyt jordobservationssystem, Copernicus, som tilbyder gratis adgang til billeder af jorden i meget høj opløsning. Galileo er yderligere et nyt system, som vil tilbyde positionsdata à la GPS-systemet. Her er de første satellitter sendt op, og systemet tilbyder nu data, selvom det først forventes at være fuldt udbygget i 2019. En væsentlig aktivitet i rum-projektet er at udvikle kompetencer, som virksomheder kan udnytte til at udbyde nye services. 

Resultaterne fra rum-projektet vil løbende blive demonstreret i udvalgte industri-cases og formidlet gennem workshops og seminarer i samarbejde med innovationsnetværkene Innopro/CenSec og InfinIT. Udviklingsaktiviteterne spænder vidt med fokus rettet mod anvendelser til gavn for danske SMV’er.

Alexandra Instituttets aktiviteter fokuserer primært på downstream

  • Rådgivning om satellitbaserede data og muligheder for udnyttelse
  • Softwarekomponenter og løsninger til automatiseret visuel analyse
  • Softwarekomponenter til avanceret positionering og tracking baseret på Galileo
  • Web-baserede data-services til øget tilgængelighed af data og dataanalyse
  • Integration og anvendelse af satellitbaserede data og tjenester i IoT og smarte produktløsninger
  • Assistance til udvikling af software til konkrete nanosatellitbaserede løsninger med fokus på både upstream og downstream

FORCE Technologys aktiviteter fokuserer primært på upstream

  • ”Extreme testing”-facilitet til analyse og kvalificering af elektronikhardware i fx nanosatellitter
  • Batteriteknologier egnede til anvendelse under ekstreme forhold, herunder anvendelse i nanosatellitter
  • Additive Manufacturing (AM), fremstilling af vægt- og materialeoptimerede strukturelle komponenter 
  • Kvalitetssikring af AM-komponenter ved anvendelse af avancerede inspektionsmetoder
  • FORCE Technologys aktiviteter i rum-projektet udnytter kompetencer fra den nylige fusion mellem

FORCE Technology og det tidligere DELTA. I projektet bygger vi videre på vores mange års erfaring indenfor rumteknologi.

Seminarer og workshops

Yderligere information
Rum-projektet, som er en del af Resultatkontrakt 2016-2018, løber over to år og afsluttes med udgangen af 2018. For yderligere information er interesserede virksomheder velkomne til at kontakte Thomas Aaboe Jensen, programleder, FORCE Technology, 22 69 74 29 eller Tejs Scharling, projektleder, Alexandra Instituttet, 70 27 70 12.

FORCE Technology
Park Allé 345
2605 Brøndby
Brøndby Kommune
Danmark
CVR nummer: DK55117314
P nummer: 1003106341

Kontaktperson

NR
Nicklas Rasmussen
nir@force.dk

Send til en kollega

0.062