23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Migatronic lever op til forventningerne med resultatfremgang

Migatronic realiserede i 2016 en omsætning på 304,3 mio. kr., svarende til en stigning på 3 % i forhold til 2015.

Overskuddet før skat blev 10,1 mio. kr. mod 8,0 mio. kr. i 2015, og der er dermed opnået en resultatfremgang på 25%.

Der foreslås udbetaling af udbytte på 6 kr. pr. aktie, svarende til et samlet udbytte på 2,9 mio. kr.
Fokus på automatisering En af koncernens væsentligste strategiske indsatser er rettet mod automatiseret svejsning. Salget af automatiserings-løsninger steg med 12 % i forhold til 2015 og afspejler den vækst, der er i markedet for automatisering.

Lønningerne i de traditionelle underlevandørlande stiger. Det betyder, at der også i lande som f.eks. Kina opstår et markant behov for automatisering for fortsat at være konkurrencedygtige. Herudover er der flere vestlige lande, herunder Danmark, der trækker outsourcede opgaver hjem og i stedet investerer i automatisering. Faldende priser på robotter er med til at forstærke interessen for automatiseringsløsninger.

Dette øgede behov er Migatronic med til at opfylde, dels gennem leverancerne af komplette og avancerede svejse-automatiseringsløsninger gennem datterselskabet Migatronic Automation, dels gennem salg af svejsemaskiner til andre systembyggere/integratorer, hvor Migatronic fungerer som underleverandør.

I tillæg til de avancerede, kundetilpassede automatiseringsløsninger, som udvikles og implementeres af Migatronic Automation, har Migatronic udviklet og lanceret en kollaborativ svejserobot, CoWelderTM. Den dækker et stigende behov for prisgunstige, højfleksible automatiseringsløsninger, der effektiviserer mindre komplicerede svejseopgaver.

International vækst Med en omsætningsstigning på 3 % i 2016 lever Migatronic op til forventningerne for året, men ikke til de langsigtede ambitioner. Migatronic har et stærkt, alsidigt produktprogram til den generelle industri, og med egen repræsentation på de største, europæiske markeder samt i Indien og Kina, er der basis for at skabe en endnu stærkere position på svejsemarkedet. Øget vækst skal ske globalt, men via den regionale og nationale tilstedeværelse og salgsindsats, og med fokus på vigtige segmenter som bl.a. autoreparation, procesindustri og automatisering. Vækstplanen indebærer en styrkelse af Migatronics forhandlernet - et endnu tættere samarbejde med disse partnere er en vigtig forudsætning for Migatronics fremtidige vækst.

Forventninger til fremtiden Ud over stigning inden for automatiseret svejsning fastholdes et højt investeringsniveau i nyudvikling af standard svejsemaskineprogrammet, som er afgørende for at Migatronic kan opretholde sin stærke position i svejsebranchen.

Med en forventet stigning i omsætningen på 5 - 8 % og en fremgang i resultatet før skat til niveauet 13 – 16. mio. kr. i 2017 har Migatronic et realistisk, positivt syn på fremtiden.

Migatronic A/S
Aggersundvej 33
9690 Fjerritslev
Jammerbugt Kommune
Danmark
CVR nummer: DK34485216
P nummer: 1001721060

Send til en kollega

0.047