Ny ZOLLER startpakke til værktøjsstyring
Ny Tool Data Management-startpakke fra ZOLLER gør det nemt for små og mellemstore virksomheder at få styr på deres værktøjer.
Der er dagligt mange ”lavpraktiske” ting at forholde sig til i forbindelse med produktionen af et emne. F.eks. hvilke værktøjer har vi? Hvor befinder de sig? Hvad er deres eksakte opmålte dimensioner? Hvad er de aktuelle skæredata? Hvor længe har de kørt? Hvad er forventet restlevetid? Har vi erstatningsværktøjer - hvor er de og hvad måler de? Hvilke reservedele skal der eventuelt bruges - har vi dem og hvor er de? Er det tid til nyindkøb - og hvem er leverandøren, hvad er prisen, og hvilken mængde skal der købes?
Blot nogle få af dagligdagens udfordringer - hver især forholdsvis simple problematikker - men samlet set meget at holde styr på. Og i en produktionsvirksomhed med mange maskiner og et utal af værktøjer kan det pludselig bliver næsten uoverskueligt og meget tidskrævende!
SÅDAN FÅR DU STYR PÅ DET
Rigtig mange virksomheder har efterhånden erkendt fordelene ved styring af og kontrol med deres spåntagende værktøjer!
For at hjælpe især små og mellemstore virksomheder til at komme i gang med styring og kontrol af deres værktøjer introducerer ZOLLER nu startpakken ”Tool Data Management” til styring af delkomponenter, komplette værktøjer og opstillingsblade!
ZOLLERs startpakke holder styr på det hele i én central database med alle relevante oplysninger - lige fra design til det færdige emne. Der er direkte opkobling til CAD/CAM, virtuelt lager, indkøb, produktionsmaskinerne og naturligvis ZOLLERs måle- henholdsvis forindstillingsmaskiner!
Tool Data Management startpakken leveres med 3 brugerlicenser, og kan løbende udvides, til det komplette TMS-system (Tool Management Solutions) - efterhånden som behov og ønsker opstår!